Anviisning Til Forudsigelse Af Veirliget 1864

)2 34. Man maa altid tage Hensyn til Beirglassenes Angivelser ikke alene nogle Timer, men ogsaa nogle Dage forud; thl Instrumenterne knnne paavirkcs bande af nære og fjerne Aarsager. Nogle af disse kunne bevirke Forstyrrelser i Atmosphæren saa langt borte, at de ikke bemærkes af Iagt- tageren, skjont de have Indflydelse paa hans Instrumenter. 35. Undertiden vil haardt Veir med sydlig Vind kun foranledige en ubetydelig Falden, men det vil da ikke bare længe, og efterfølges af længere Tids nordlig Vind; omvendt kan det hænde, at Barometret til- syneladende mod foregaaende Regler falder med smukt Veir og nordlig Vind men Aarsagen ligger da i, at længere Tids sydlig Mnd er i Begreb med at indtræde. 36. Det bor lægges Mærke til, at Bindcn paa bor Halvkugle i Re- gelen synes at stage sig, eller trække sig rundt med Solen (samme Vei som -Viserne paa et Uhr). Gjor den ikke dette, men skager sig den modsatte Vei, kan efter kort Tids Forlob mere Mnd og Uveir ventes. 37. Foranstaaendc Regler have ingenlunde til Hensigt at afholde fra at granste Luftens Udseende og andre Mærker paa Forandring i Vciret. Tvert- imod vil enhver fornuftig Iagttager gjore vel i at agte paa saadanne Mærker paa samme Tid, som han raadsporger sine Instrumenter. Han vil da finde, at jo noiagtigere han folger og sammenligner begge Kilder, jo sikkrcre bil Resultatet blive. 38. Følgende mere bestemte Mærker paa Vciret kunne være nyttige baade for Somænd, Landmænd og Gartnere. 39. Hvadenten det er klart eller skyet, bil en ro sen rod Himmel ved Solnedgang bebude smukt Veir, — en kobberrod Farve Regn, — en graa Morgenhimmel smukt Beir. Sees Dagst'jæret over Skybanker, kan Mnd ventes; viser det sig nærved Horizonlen, derimod godt Veir. 40. Skyer af et blodt eller snut Udseende tyde paa smukt Neir med maadelig Vind; skarpt kantede olieagtigt udseende Skyer tilkjendegive stærk Vind. En mork, dunkel blaa Himmel tyder paa Vind, — en lys, klar blaa Himmel derimod paa godt Veir. Det gjældcr i det Hele som almindelig Regel, at jo bledere Skyerne see nd, jo mindre Bind (men maaskee des mere Regn) kan man vente; — og jo haardere, jo mere sedtagtige, sammen- rullede, takkede eller sorrebue de see ud, jo stærkere bil den kommende Vind blive. En skinnende gul Himmel bebuder Blæst, en bleggul derimod Nedbor, — en gronagtig, sygelig udseende Farve Vind og Regn. Man kan saaledcs ved at lægge Mærke til, om den gule, rode eller en anden Farve er mecst fremtrædende, med nogenlunde Nøjagtighed forudsige Vciret, og raadsporger man samtidigt Instrumenterne, kan det skee med næsten fuldkommen Sikkerhed.