Anviisning Til Forudsigelse Af Veirliget 1864

 13 41. Smaae blækagtige Skyer bebnde Negn; lette Drivskyer eller Skodde tyde paa Regn, om de fare forbi tnnge Skymasser, men blot paa Mnd, om de sees alene. 42. Hoitsvæbeude Skyer, der secs at drive forbi Solen, Maanen eller Stjernerne i en Retning, der er sorskjellig fra den, i hvilken de lavere Skyer gaae eller Vinden blæser, tyde paa en Vindsorandrulg i den Retning, hvori hine Skyer bevæge sig. 43. Efter smukt, klart Ven bille de forste Tegn paa Himmelen til en indtrædende Forandring i Almindelighed bestaae i lyse Striber, Krøller eller Bugtninger, eller plettede Samlinger af hvide, fjerne Skyer, hvilke tiltage i Mængde og Størrelse, indtil Himmelen bliver mere og mere dunkel, og til- sidst er ganske overskyet. Dette er et ufejlbart Tegn paa Blæst eller Regn; den forste eller den sidste bil blive fremherskende, alt eftersom Himlens Udseende er fremtrædende olieagtig eller vandig. 44. Jo hoiere og fjernere saadanne Skyer synes at hænge, jo mere gradviis, men almindelig vil den indtrædende Vejrforandring sædvan- ligviis blive. 45. Lette, fine, rolige Skygger eller Farver, med bløde, nbestemt for- mede Skyer bebude og ledsage smukt Veir; men prægtige, ualmindelige Far- ver, med haarde, skarpt begrcendscde Skyer, tilkjendcgivc Regn, rnneligbiis ledsaget af stærk Blæst. 46. Taagcskyer, der danne sig eller hænge paa hoit Land, bebude Vind og Regn, hvis de blive liggende, boxe eller synke ned. Men stige de eller adsprede sig, kan man vente bedre eller smukt Veir. 47. At Søfuglene flyve tidligt ud, og drage langt bort, er Tegn paa godt Beir. Holde de sig demyod nær ved Land, i Fjorde og Bugter, eller endog flyve ind over Landet, kan stygt og stormende Veir ventes. Naar Svaler, Krager og andre højtflyvende Fugle stige hoit tilveirs i deres Flugt, bil Ueirct i Almindelighed blive godt; flyve de derimod op og ned eller lavt, eller flokkes om Rederne, da tor Negn eller Blæst ventes. Mange saadanne Tegn kunne hentes fra Dyrenes Liv; thi disse fole vfte Veiret, for det kommer. Naar saalcdcs Dyrene soge Ly, Svinene bære Halm til deres Stier, da tyder dette paa Negn og daarligt Veir. Naar Iglerne stige tilveirs i deres Glas, bliver det godt Beir, naar de derimod soge tilbunds, bliver det Negn eller Storm. Naar Rogen ikke stiger raskt op eller i stille Veir ikke lige tilveirs fra Skorstenen, da er dette Tegn paa Forandring af Vciret til det Værre. 48. Baade Dug og Taage ere Tegn paa smukt Veir; thi deres Dan- nelse kan hverken foregaae med overskyet Himmel eller under stærk Vind. Nel seer man undertiden Taagen ligesom at rulles bort af Vinden, men sjelden eller aldrig dannes den, medens det blæser.