Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

91 Cours og Fart efter Omstændighederne, og ved fordoblet Opmærksomhed paa Bestikket overtyde sig om, at hans Slutninger ere rigtige. Kjender man Strømmens Sætning og Fart, kan den Cours, man skal styre, og den Distance, man skal seile, for at komme fra et Sted til et andet, findes ved at opsætte Problemet paa Papiir, eller i Kaartet, saaledes som i det Fol- gende forklares: Lad A (Fig. 101) forestille den affarne Plads, B den paakomne Plads, fundet saaledes som i §. 100 er forklaret, saa er A B beholdne Distance, og Z NAB beholdne Cours. Lad endvidere UAM være Strömmens Direction (Sætning) mod V. t.N., AH dens Fart, tagen paa en aldeles vilkaarlig Skale, og udsat fra A i modsat Direction af dens Sætning, til II, drag H 1 parallel med AB; tag Skibets Fart paa samme Skale, hvorpaa Strømmens Fart er tagen, og for samme Tidsrum som denne, og kryds hermed, fra A over paa Linien Hl, saa er Vinklen NAI den Cours, Skibet skal styre, for at komme frem i Directionen AB; thi drager man 1 L‘parallel med HA, saa er LI = AH; men medens Skibet seiler gjennem Vandet i en Direction, parallel med AI, sætter Sirommen det efterhaanden parallel med Directionen IL, og naar Skibet har seilet gjennem Vandet en Distance, saa lang som AI, vil Strømmen have sat det parallel med HA, saa langt som IL — HA; følgelig er Skibet efter denne Seilads kommet til L, hvoraf sees, at det egentlig har flyttet sig langs Linien A L. Hvad her er sagt om Distancen AI, gjelder om enhver anden Distance AK, naar KB er parallel med HA; thi: AI : IL = AK: KB« AL: AB; det er: dersom Strømmen sætter Skibet saa langt som I L er stor, medens det seiler gjennem Vandet, saalangt som A I, saa vil Strömmen sætte Skibet saa- langt som fra K til B, medens det seiler gjennem Vandet saalangt som fra A til K, og dersom A L er den beholdne Distance over Grunden for Seiladsen gjennem Vandet fra A til I, maa A B være den beholdne Distance over Grunden for en Seilads gjennem Vandet fra A til K. Vil man derfor vide, hvorlangt man skal seile gjennem Vandet, for at komme fra A til B, behöver man kun at opmaale Distancen A K paa den Skale, hvorpaa Forandrede-Brede og Forandrede- Længde er taget. lövrigt maa hensees til det, som er sagt om Ström og Seilads gjennem den (§. 39). 109. Dette Problem kan oplöses ved de for nævnte Midler: Rudeqvadrant, Tabel 1 og 2, og trigonometrisk Regning; men disse Maader ere meget vidt— löftige; thi man maa forst i Trianglen ABC (Fig. 100) söge Z BAC og Siden AB (§. 101, 102, 103, 104, 105), dernæst i Trianglen A HI söge Vinklen A IH eller I AH, og endelig i Trianglen ABK Siden AK.