Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

92 I Trianglen A H I er bekjendt: A H, A i, og Z AHI; thi naar man har fundet Vinklen B A C, og kjender Z CAM eller CAH, saa er i dette Tilfælde: Z B AC + Z CAM = Z BAM — Z IHA eller ZCAH — Z C A B = Z B A H = Z I H U, hvis Supplement er liig med AHI; herved kan man finde Vinklen A 1H, men da H I er parallel med A L, og L1 er parallel med A H, saa er Z I A L — / All! og Z. ALI = Z AHI; ligeledes er BK parallel med LI, derfor er / A B K = Z A L I — Z. A H I. 1 Trianglen A BK er altsaa bekjendt Siden AB, Z BAK og Z A BK ~ A L 1, hvorved man kan finde A K. UO. Da Trianglerne AHI og ABK i Almindelighed ere skjævvinklede, maae de deles i retvinklede Triangler, for at kunne oplöses ved Rudeqvadrant eller Tabel 1 og 2; dette kan skee ved i Trianglen IAH (Fig. 101) at ned- fælde Perpendiculairen AN; thi man har da i den retvinklede Triangel HA N bekjendt:.A H, og Z AHN (Supplementen af Z A H1), hvorved A N kan findes, og dernæst kan i den retvinklede Triangel AIN, hvor I A og A N ere bekjendte, findes Z. A I N. I Irianglen ABK (Fig. 101) nedlades Perpendiculairen BO, og man har da i den retvinklede 1 riangel A B O bekjendt AB og / B A O (som er liig den sidst fundne Vinkel AJN), hvorved man kan finde A O og BO; endelig kan i den retvinklede Triangel B O K, hvor BO og Z. B K O (= IA N) ere bekjendte, findes KO; A O -f- KO er da liig med A K. Hl. Ved Afsætning i Haartet oplöses dette Problem hurtigst, og til den ønskeligste Nöiagtighed paa den i efterstaaende Exempel forklarede Maade. Exempel. Hvad Cours skal styres, og hvorlangt seiles, for at komme fra. Stedet A til Stedet B (Fig. 102), og naar vil man have Stedet C (c) tvers? Strømmen lober med jevn Fart N. V. t. N. hen 1. 1, Skibets Fart er 6.1, Vin- den er N. N. O. og man har | Stregs Afdrift. Drag Aß, beholdne Cours og Distance, og A E Strömmens Sætning, tag paa en ligedeelt Skale Strömmens Fart 1.1, reduceret til Syvende-Dele, det er !• 1 = I eller 8; udsæt denne i modsat Direction af dens Sætning, altsaa i S. O. t. S. fra Å til E, drag EF parallel med AB; tag Skibets Fart 6.1 (redu- ceret ligeledes til Syvende-Dele, altsaa 6.1 = eller 43) paa samme Skale, som Strömmens Fart toges, sæt Passerens ene Fod i A og kryds med den anden Linien EF i F, drag AFj dette er den Cours, Skibet bor styre for at komme frem i Linien AB, om der ingen Afdrift var (§. 108). Men da Skibet har | Stregs Afdrift, maa det styre | Streg höiere (§. 107)5 man gjör derfor / G A F = Streg, saa vil Skibet, ved at styre i eller parallel med Cours-Linien AG, komme frem i Linien AB; thi Afdriften bringer det ned i Linien AH, og Strömmen sætter det derfra op i Linien A B. Drag FI og B H begge parallele med AE, saa er A I = E F — den Di- stance, man kommer frem over Grunden (eller beholdne Distance), efterat have