Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
94 # fc) Timerne, regnede fra Middag til Middag, fordi Journalen begyndes og endes ved denne Tid, til hvilken ogsaa Bestikket udsættes. c) Styrede Cours, der angives paa nærmeste Qvart-Streg, dog saaledes, at om endog Skibets Cours har varieret flere Gange i een Time, reduceres disse til en enkelt, eller hoist to, som da nedskrives med den til hver passende Di- stance, forholdsmæssig efter Tid og Fart. d) Distancen nedskrives i Qvartmile og Syvendedele eller Tiendedele af disse; man logger hvert Glas (det er hver J Time), eller, om Farten er ujevn, da oftere, og et Medium af Logningerne nedskrives. Har man f. Ex. fra Kl. 7 til 8 styret stadig N. t. V., og Loggen har givet Farten Kl. 7| = 5.6, og KL 8 = 5.2, saa nedskrives for KL 8 Coursen N. t. V. og Distancen 5.4. Har man forandret Cours Kl. 7 T. 20' fra N. t. V. til N. O., og man ved Logning har fundet Farten Kl. 7 = 6. 0 „ = 5.6 „ 8 = 5.4 skrives mellem Kl. 7 og 8 Coursen N. t. V. med Distancen 2. 0 (| af 5.6) og udfor KL 8 skrives N. O. 3.6, som er nærmest | af Distancernes Middeltal. ej Forbedrede Cours, som er styrede Cours rettet for Afdrift, nedskrives paa nærmeste Qvart-Streg, ud for den styrede Cours, og for de samme Tider, som denne nedskrives. Stundom nedskrives Afdriften tillige i en særskilt Rubrik. 1 rum Seilads har man ingen Afdrift, og forbedrede Cours er da lüg den sty- rede Cours. fj Vinden angives i halve Streger, naar man seiler ved Vinden, men i hele Streger, naar man seiler rundt gj 1 Veir-Rubrikken anføres Kulingens Styrke efter de Seil, man kan fore ved Vinden, samt Luftens Udseende, saasom klart, skyet, taaget, Regn etc., ligeledes Söens Beskaffenhed, saasom: höi Sö, Dynning, smult Vande etc. hj Dybden angives i Favne; er der mindre end 5 Favne, da tillige i Fod. Ved Grundens Beskaffenhed angives: om den er Sand, Steen, Leer, Mudder, Slik etc. ij Barometer- og Thermometer - Holderne nedskrives eengang hver Vagt (eller oftere, om det findes fornødent), naar disse Instrumenter haves. Den Förste angives i Tommer og Linier, den sidste i Grader, og man maa bemærke, hvilket Thermometer man har brugt (som: Fahrenheit, Reaumur, Celsius etc.). kJ I Rubrikken, som indeholder det övrige Mærkværdige, nedskrives: Naar Land faaes i Sigte, og naar det tabes af Sigte $ alle Peilinger, de Seilere, som opdages, og hvad dem vedkommer, Resultaterne af alle Observationer for Ström, Misviisning, Brede, Klokkeslet, Længde, samt Lodninger, naar disse ikke anföres i en særskilt Rubrik. Desuden Alt, hvad der foretages til Skibets og Mandskabets Conservation; alle Manoeuvrer, Seilforandringer, samt alle vigtige Forhandlinger .og Arbeider i Skibet. Alle Retsforhandlinger og Afstraffelser.