Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
# fc) Timerne, regnede fra Middag til Middag, fordi Journalen begyndes og
endes ved denne Tid, til hvilken ogsaa Bestikket udsættes.
c) Styrede Cours, der angives paa nærmeste Qvart-Streg, dog saaledes, at
om endog Skibets Cours har varieret flere Gange i een Time, reduceres disse
til en enkelt, eller hoist to, som da nedskrives med den til hver passende Di-
stance, forholdsmæssig efter Tid og Fart.
d) Distancen nedskrives i Qvartmile og Syvendedele eller Tiendedele af disse;
man logger hvert Glas (det er hver J Time), eller, om Farten er ujevn, da
oftere, og et Medium af Logningerne nedskrives. Har man f. Ex. fra Kl. 7 til
8 styret stadig N. t. V., og Loggen har givet Farten Kl. 7| = 5.6, og KL 8
= 5.2, saa nedskrives for KL 8 Coursen N. t. V. og Distancen 5.4. Har man
forandret Cours Kl. 7 T. 20' fra N. t. V. til N. O., og man ved Logning har
fundet Farten Kl. 7 = 6. 0
„ = 5.6
„ 8 = 5.4
skrives mellem Kl. 7 og 8 Coursen N. t. V. med Distancen 2. 0 (| af 5.6) og
udfor KL 8 skrives N. O. 3.6, som er nærmest | af Distancernes Middeltal.
ej Forbedrede Cours, som er styrede Cours rettet for Afdrift, nedskrives
paa nærmeste Qvart-Streg, ud for den styrede Cours, og for de samme Tider,
som denne nedskrives. Stundom nedskrives Afdriften tillige i en særskilt Rubrik.
1 rum Seilads har man ingen Afdrift, og forbedrede Cours er da lüg den sty-
rede Cours.
fj Vinden angives i halve Streger, naar man seiler ved Vinden, men i
hele Streger, naar man seiler rundt
gj 1 Veir-Rubrikken anføres Kulingens Styrke efter de Seil, man kan fore
ved Vinden, samt Luftens Udseende, saasom klart, skyet, taaget, Regn etc.,
ligeledes Söens Beskaffenhed, saasom: höi Sö, Dynning, smult Vande etc.
hj Dybden angives i Favne; er der mindre end 5 Favne, da tillige i Fod.
Ved Grundens Beskaffenhed angives: om den er Sand, Steen, Leer, Mudder,
Slik etc.
ij Barometer- og Thermometer - Holderne nedskrives eengang hver Vagt
(eller oftere, om det findes fornødent), naar disse Instrumenter haves. Den
Förste angives i Tommer og Linier, den sidste i Grader, og man maa bemærke,
hvilket Thermometer man har brugt (som: Fahrenheit, Reaumur, Celsius etc.).
kJ I Rubrikken, som indeholder det övrige Mærkværdige, nedskrives:
Naar Land faaes i Sigte, og naar det tabes af Sigte $ alle Peilinger, de Seilere,
som opdages, og hvad dem vedkommer, Resultaterne af alle Observationer for
Ström, Misviisning, Brede, Klokkeslet, Længde, samt Lodninger, naar disse ikke
anföres i en særskilt Rubrik. Desuden Alt, hvad der foretages til Skibets og
Mandskabets Conservation; alle Manoeuvrer, Seilforandringer, samt alle vigtige
Forhandlinger .og Arbeider i Skibet. Alle Retsforhandlinger og Afstraffelser.