Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Pag. 154. Brede ved en Mcridional-Höide. 158. At finde, naar Himmellegemer komme i Meridianen. 165. At finde, hvilke Stjerner der til en vis Tid ere i Meridianen. 166. Brede ved to Solhöider, efter Douwes Formel. 175. Samme Observation, men uden at be- nytte gissede Brede. 179. Brede ved to Solhöider tagne nær Mid- dag, med 10 å 12' Mellemtid. 182. Urede ved to lige Solhöider. 183. — Polar-Stjernen. 186. — een Böide og Timavinklen. 188. Misviisning. 189. Amplitude. 192. Azimuth. 195. Peiling i Op- og Nedgaaende. 196. Klokkeslet. 197. Et Himmellegemes Op- og Nedgangstid. 199. Soltid, Middeltid og Tid-Æquation. 201. Klokkeslet ved en Solhöide. 203. Samme ved Höidcn af et andet Him- mellegeme, saasom Stjerne, Planet. 210. Time-Vinklens Oplosning paa en anden Maade. (See videre 'Lhomsons Tabeller og især Tabel 32 og 33 med deres For- klaring). 211. Correspondcrcnde Höider. 216. Længden. 217. — ved Misviisning. 218. — - Formørkelser. 219. — _ Uhie. 220. Den kunstige Horizont. 223. Undersøgelse af Uhrels Stand og Gang. 229. Observationer til Længdens Bestemmelse ved Uhie. 232. Observationer for Uhrels Stand og Gang. 235. Söuhrets Behandling. 236. Distance-Observationen. 237. Almindelige Regler for alle Oplosnings- maader. 238. Regler for Distance-Maaling. 241. Dunthornes Maade. 248. — forkortede Længdeberegning. 250. Thomsons Maade at finde rette Distance. 252. Bordas Maade. 253. Dunthornes nöiagtige Maade. 253. — forkortede Maade. 254. — meget forkortede Maade (ved /H. Bille). 254. Thomsons Maade. 254. Lyons Maade. Pag. 255. Længdens Beregning. 256. Graphisk Maade. 257. Beregning af Himmellegemers Höide. 264. Höi- og Lav-Vande. 280. Anhang, indeholdende Sætninger og Beviser. 282. Ligninger. 285. Trigonometriske Sætninger. 291. Sphæriske Triangler. 303. Den Indflydelse, som Forandringer i Sider og Vinkler i en sphærisk Trian- gel kunne have paa de andre Dele. 306. Beviser for de fremsatte Sætninger. 307. Compasstregerne kunne behandles som rette Linier. 308. Forholdet mellem forandrede Længde og Afrigningen. 309. Voxende Brede. 310. Radius, udtrykt som Bue. 311. Kimmingsdaling. 312. Parallax. 313. Diameter. 314. Deviation. 315. Arilhmetisk Complement Log. Sin. og Cosinus. 316. Beviis for Bredens Beregning efter Dou- wes Formel. 318. Seilads mellem Observationerne. 319. Beviis for Formlen til Bredens Bestem- melse ved to Solhöider, uden Brug af gissede Brede. 321. Ligeledes, naar Tiden mellem Observa- tionerne er 10 å 12 Minutter. 322. Brede ved to lige Solhöider. 323. Polar-Stjernen. 823. Azimuth-Vinklens Beregning, og naar den helst bör lages. 824. Naar Timevinklen helst bor sögea. 825. Formlen for corrcspondercnde Höider. 826. Distance-Observationen efter Dunthorne.. 827. Indflydelse af en Feil i Höiderne paa rette Distance. 828. Beregningen af et Himmellegemes Höide. 829. Forhold mellem Ecliptica- og Æqualor- Buer. 830. Anviisning til at lære at kjende de vig- tigste Stjerner. 831. Gynthers Scale. 832. Glober. 833. Orn de herskende Vinde. 834. — Stromme. 835. Sömandskab.