Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

142 Skruerj men dette er ikke nødvendigt, naar man blot observerer dens Störreise, og anvender den paa de maalte Vinkler. 151. Endnu gives der en anden Maade, hvorpaa Index-Feilen kan findes ved Hjelp af Kimmingen, og som af Nogle ansees paalideligere end den fürst an- førte, naar Instrumentet er forsynet med Kikkert. Man holder Instrumentet verticalt og bringer den reflecterede og den retseete Kimming AB, CD (Fig. 140) ligcsaalangt fra hinanden, som Afstanden mellem Kikkertens Traade F og G er stor; det kan temmelig nöiagtigt sees ved Öiemaal, naar disse fire Linier danne en fuldkommen Qvadrat Hl KL; man optegner da, hvad Nonius angiver, flytter den Kimming överst, som för var nederst, og gjentager Observationen, saa er den halve Forskjel mellem de maalte Vinkler liig med Index-Feilen., Med nogen Övelse kan denne Maade vist være ret god, men den folgende (§. 152) er dog altid at foretrække. i.52. Index-Feilen kan ogsaa findes ved Solen ? og, for den nogenlunde övede Observator, maaskee med större Nöiagtighed, end ved Kimmingen; thi Omstændighederne kunne være saadanne, at man ikke vel paa | Minut nær kan see, naar begge Kimminger ere i Flugt med hinanden. Vil man undersøge den ved Solen, sættes paa Octanten et mörkt Glas mellem Öiet og Sigtet, paa Sextanten derimod skydes et saadant bag Horizont^ Speilet, og paa begge skydes et farvet Glas frem mellem begge Spejlene; man sigter til Solen og bringer dens reflecterede Billede först over den retseete Sol, saaledes 3t Randene netop berörc hinanden, og optegner det, Nonius angiver for den derved maalte Vinkel dernæst bringes Solbilledet paa samme Maade under den retseete Sol, og man optegner atter, hvad Nonius angiver for Vinklen; dersom da Speilene ere parallele, naar begge Nulpunkter ere lige for hinanden, maae begge Vinkler være ligestore, fordi man begge Gange har maalt Solens Diameter, der ikke har forandret sig i den korte Mellemtidj ere derimod de fundne Vinkler af ulige Störreise, maa dette være Tegn til, at Instrumentet har Index-Feil, thi Nulpunktet paa Nonius maa staae midt imellem Vinklernes Grændsepunkter, naar Speilene ere parallele, og da det ene af disse er nærmere ved Buens Nulpunkt end det andet, maa Buens Nulpunkt tænkes paa et andet Sted, for at svare til Speilenes nuværende Stilling. For Exempel: Naar (i Fig. 139) C forestiller Buens mærkede Nulpunkt, A C den ene Vinkel = 35z, B C den anden = 28z, saa burde Buens Nul- punkt staae midt imellem A og B eller ved D, og D C er Index-Feilen; dens Störreise findes, ved at drage den mindste Vinkel fra begge Vinklers halve Sum, som