Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

158 Dersom Himmellegemet sees ret i Zenith, er Brøden liig med dets Decli- nation (Fig. 151); sees det derimod netop at röre Horizonten, findes Brøden, som i folgende Exempel. 1831, den 9de Juni, paa 10° 12' Længde, Vest for Kjöbenhavn, saaes O Underrand netop at röre Horizonten om Midnat, Öiet var 9 Fod ophöietj hvad var Breden? Solen hæves ved Refraction Parallax . . 33'37" Ved Kimmingsdalingen sees den höiere . . 2' 59" Underranden sees i Horizonten, naar den er under denne.................... 36z 36" — N b (Fig. 152). Solens halve Diameter....................= 15' 47" — a b. — Centrum under Horizonten ...==' 20' 49z/ = Na. 0 Nord-Decl. M. D. i Kjöbenhavn, den 9de Juni 1831 22° 53'58" Rettelse for 12 Timer E. M. —.................... +2' 31/z — - 10,2° Længde vestlig....................+9^ O Nord-Decl. M. N. den 9de Juni 1831 ............. 22° 56' 38" = a 1 O Centrum under Horizonten............................. 20' 49" = N a 23° 17' 27" = NI 90°= IP Paaværende Nordbrede — 66° 42' 33" — NP. T6. Ved Maanen, Stjernerne og Planeterne maa bemærkes: ]. At naar Maanehoiden ikke tages om Dagen, medens Solen er over Ho- rizonten, bor Observationer saavel ved dette Himmellegeme, som ved Stjerner og Planeter, helst tages enten kort for Solens Opgang, eller kort efter dens Nedgang; thi paa den Tid er Kimmingen almindeligst klar nok til tydeligen at sees. Det kan ofte om Natten synes, som om Kimmingen er klar under Maa- nen, medens en, stundom for Öiet umærkelig Sky kan staae mellem dette Him- mellegeme og Kimmingen, og ved sin Skygge foraarsage, at denne synes nær- mere Observator, end den virkelig er; herved maales altsaa Höiden for stor. 2. At disse Himmellegemer komme til forskjellige ubestemte Tider i Me- ridianen, og at man desaarsag först maae söge, naar de komme der, forinden Maalingen kan foretages. 3. Og i Almindelighed, naar man ønsker at maale Meridional-Höiden af et hvilketsomhelst Himmellegeme, bor Maalingen begynde noget för den Tid, det kommer dertil, for at være sikker paa at erholde en god Observation, om Uhret skulde vise noget eil. Naar Himmellegemer komme i Meridianen. ITT. Man finder den Tid, Maanen kommer til Meridianen paa sit Höieste, paa folgende Maade: 1 den forhen omtalte Sö-Calender findes anfört, hvad lid