Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

4 ä forandret til Nævner 48 Dele 2^J 48 = f = 32, som er den nye Tæller til en Brök, hvis Nævner er 48. 12. Almindelige Bröker forandres altsaa til Decimal-Bröker ved at sætte Nuller paa hoire Side af den givne Tæller, og dividere med den givne Nævner. Exempler: | = 4) 100 ( - Ä - 0,20. 3 = 4) 300 — -7X — n 75 loo — I = 8) 7000 = = 0,875. I = 3) 2000 o, 6666 <fcc. dette gaaer ikke op. Omvendt forandres Decimaler til almindelige Bröker ved at multiplicere dem med den Nævner, hvortil de skulle reduceres, og bortkaste saamange Tal fra Höire, som der för Multiplicationen var Decimaler. Exempler: 0,25 forandres til en Brök, hvis Nævner er 4 =0,25 ’ 4 31)0 = 3 0,6666 - _ _ _ o 4 7 o =0,6666 3 o 5Q7o9 19998 nærmest § _ 12 _58732 12 117464 ~~ 58732 . 704784^7^ nærmest. Potenser. 13. Naar en SWrrelse multipliceres med sig selv, kaldes Produclet den anden Potens eller Qvadratet af Störreisen; „aar dette Product paany multipli- ceres med den givne Störreise, fremkommer 3die Potens eller Cubus o. s. fr. Størrelsen, som saaledes er multipliceret med sig selv, kaldes Roden. 4 = Roden, 4 Iti = 2den Potens eller Qvadratet, 4 64 = 3<lie — — Cubus, 4 256 = 4de — — Biqvadratet, &c.