Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
9. 9’2443 Log. Cos. | Sum = 32° 49|' Log. Sin________________9. 73410
9 07195 Log. Sin. | Forsk. = 6° 46|' Log. Cos________________ 9. 99695
0.52467 Arith. Comp!. Log. Sin. 17° 23' Arith. Compl. Log. Cos. . 0.02030
9. 52105 Log. Sin____________19° 23' Arith. Compl. Log. Cos. . 0, 02535»
53° 16|' Log. Cos. . 9. 77670
70452 = p
45°30j' Log. Sin. . 9.85332
0.02535*
Nordbreden — 42° 17|' Log. Sin. . 9. 82797
Alle de forskjellige Maader at finde Brede paa, ved Höider, maalte udenfor
Meridianen, maae behandles med megen Forsigtighed, om noget paalideligt Re-
sultat skal kunne ventes; saaledes ogsaa Breden ved to Solhöider; men naar den
forløbne Tid har en passende Störreise, og Observationen tages under Omstæn-
digheder, da en liden Feil i Solhöiden ingen betydelig Indflydelse har, maa Re-
sultatet bliver efter Ønske.
Declinationen antages uforanderlig mellem Observationerne, hvilket vel ikke
er Tilfældet, men denne Forandrings Indflydelse er ubetydelig; imidlertid gives
der andre Omstændigheder, som have betydelig Indflydelse og gjöre det nød-
vendigt at anvende muligste Forsigtighed, og disse ere: at man tilsöes ikke
altid kan erholde en fuldkommen nöiagtig Solhoide, ligesom ogsaa, at man ikke
altid er sikker paa, at Uhret angiver den rette forløbne Tid.
Smaa Feil i Höiden ville kun have ringe Indflydelse, naar Solhöiden er
tagen nær Middag, men större, naar især den störste Höide blev tagen længere
fra Middag. Aarsagen hertil er, at naar to Solhöider tages nær Ost og Vest,
i samme Öieblik, paa Steder, som ligge under lige Længde, men som forskjelle
1 Grad i Brede, vil det findes, at de nærligen ere hinanden lige; herom kan
man overtyde sig ved at beregne Solhöiden for en vis Time-Vinkel, f. Ex. 4 1.
30', naar Declinationen er af samme Navn som Breden, f. Ex. paa 49, og
50° Brede;
saa vil det findes:
at med 5° Declination er Forskjellen i Höide = 15'
— 10°_______________________________12'
— 15°......................................... 8'
— 20°...........................................3'
saaledes, at om en saadan Feil blev begaaet i Höidens Maaling, vilde det kunne
have en Indflydelse af 1° paa Breden. Antages, at paa 50° Brede med 15° De-
clination, af samme Navn som Breden, om Morgenen KL 7 T. 30' en Solhöide
blev taget, som var 2' feil, saa kunde dette foraarsage en Feil af lå' i Breden,
eftersom, ifölge foranstaaende, 8' foraarsager 1° Feil.
Var derimod Höiden bleven tagen 1 Time fra Middag, vilde man erholde
folgende Resultater for ovenanførte Breder: