Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
192 4de Eæempel. Amplituden er 8° 32' fra Ost ad Syd, Solen pejjes i Op- kommende 33° Nord fra Ost; hvad er Misviisningen? (Fig. 192). A O — 33° 0' = Peilingen. , A D — 8° 32' — Amplituden. O D -- 24° 28' — Misviisningen nordvestrings. 5,e Eæempel. Amplituden er 39° 12z fra Vest ad Syd, Solen peiles i Ned- gaaende i Syd 52° Ost, hvad var da Misviisningen ? (Fig. 193). A O — 38° 0' = Peilingen fra Ost ad Syd. Ad — 39° 12' — Amplituden fra Vest ad Syd. Od 77°12< 0 v ^J800 d V = 102° 48° = Misviisningen nordvestrings. Anmærkning. Da d er det sande Vester, og R det sande Nord, maa V d være Misviisningen, og ikke Od; derfor maa ogsaa Ad, som er Amplituden, sættes fra Ä til Venstre, thi ellers kommer Solen ikke paa den sondre Side af Vester. Azimut h. 206. Dersom det Himmellegeme, hvorved man önsker at skaffe sig Mis- viisningen, har nogen Höide over Horizonte^ maa man finde dets Azimuth. Naar i (Fig. 194, 195) ZPNnpSZ forestiller Meridianen, Z Zenith, P p begge Polerne, LOIV Æquator, SONY Horizonten, DAEa Himmellegemets Dagcirkel, FAGa dets Höicle-Cirkel, begge i Observations-Öieblikket, saa maa Himmellegemet staae enten i A eller i a, hvor disse tvende sidste Cirkler skjære hinanden; drages da en Storcirkel PAHp gjennem begge Poler og Himmelle- gemet, samt en Azimuthcirkel ZABn ligeledes gjennem dette, saa er A H — DL = Declinationen, AB = FS — Heiden, og NB — Azimuthen; men den sphæriske Vinkel B Z N er liig med Buen NB, kan man derfor finde Störreisen af denne Vinkel, er Problemet löst. 1 den sphæriske Triangel PAZ har man bekjendt: Z P = Complement af P N eller af Breden, Z A — Complement af A B eller af Höiden, PA = Complement af A H eller af Declinationen (Fig. 194) = eller Declinationen 4- 90° (Fig. 195); man har altsaa alle tre Sider bekjendte, og kan da (efter Formlen Anhang §§. 37, 38, 39 og 40) finde den Vinkel P Z A eller Azimuthen, som er imod (ister, cm Himmellegemet staaer paa den östre Side af Meridianen, men imod Vester, om det staaer paa den vestre Side.