Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
195
DenovenforstaaendeSide PA — 99° 12'
Oe to indesluttede Sider SZ P “ 57° arithnb CoraPL L°s' Sin- • °-07237
(ZA = 75°I9' — — 0.01442
2) 232° 21'
halve Sum = 116° 10' Log. Sinus____________ 9.95304
PA = 99° 12'
Forskjel . = 16° 58' Log. Sinus ____________.... 9.46511
2) 19.50494
55° 34' Log. Cosinus_____________p. 75247
_____________________2'
111° 8' = P Z A = Azimuthen fra Nord ad
Vest = A R (Fig. 199).
62° 0' = Peilingen fra Syd ad Vest = S A.
173°8'= SAR.
180° = SAN.
6° 52' — R N = Misviisning Nordostrings.
3d16 Exempel. Azimuthen er 62° 14/ fra Nord ad Vest, da Solens Pej-
ling var 79° 25' fra Nord ad Vest; hvad var Misviisningen?
62° 14' — Azimuthen fra Nord ad Vest — A R (Fig. 200).
79° 25' = Peilingen — — — N A.
17° 11' = Misviisning Nordostrings . . — N. R.
4de Exempel. Azimuthen fra Syd ad Ost er 42° 56', da Solens Pei-
ling var 62° 9' fra Syd ad Vest; hvad var Misviisningen?
42° 56z = Azimuthen fra Syd ad Ost = Ar (Fig. 201).
62° 9' — Peilingen fra Syd ad Vest = S A.
105° 5' = Misviisningen Nordvestrings = S r.
Dette Exempel ligner noget 5te Exempel §. 205.
Den bedste Tid til Azimuth-Observation er, naar Solen er i 6 Time-Cirk-
len, fordi en Feil i den gissede Brede da ingen Indflydelse har paa Azimuth-
Vinklen (Anh. §. 72).
208. Der gives endnu en tredie Maade, hvorpaa man kan finde Misviis-
ningen tilsöes, men den er kun anvendelig, naar man ikke forlanger stor Nöi-
agtighed, eller under visse Betingelser; dette kan skee ved at peile Himmellege-
met, baade naar det staaer op, og naar det gaaer ned, under den Forudsæt-
ning, at Amplituden i Nedgaaende er liig det, den var i Opkommende.
Men dette er ikke altid, eller snarere meget sjelden Tilfældet (§. 204) paa
lave Breder; især naar Declinationen ikke forandrer sig betydeligt, kan vel denne
Maade bruges, fordi en Forandring i Breden ikke har betydelig Indflydelse paa
Amplituden; men paa höiere Breder bliver denne af Betydenhed, da paa 70°
Brede en Forandring af 1° i Brede giver nærmest 3° Forandring i Amplituden,
13*