Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
195 DenovenforstaaendeSide PA — 99° 12' Oe to indesluttede Sider SZ P “ 57° arithnb CoraPL L°s' Sin- • °-07237 (ZA = 75°I9' — — 0.01442 2) 232° 21' halve Sum = 116° 10' Log. Sinus____________ 9.95304 PA = 99° 12' Forskjel . = 16° 58' Log. Sinus ____________.... 9.46511 2) 19.50494 55° 34' Log. Cosinus_____________p. 75247 _____________________2' 111° 8' = P Z A = Azimuthen fra Nord ad Vest = A R (Fig. 199). 62° 0' = Peilingen fra Syd ad Vest = S A. 173°8'= SAR. 180° = SAN. 6° 52' — R N = Misviisning Nordostrings. 3d16 Exempel. Azimuthen er 62° 14/ fra Nord ad Vest, da Solens Pej- ling var 79° 25' fra Nord ad Vest; hvad var Misviisningen? 62° 14' — Azimuthen fra Nord ad Vest — A R (Fig. 200). 79° 25' = Peilingen — — — N A. 17° 11' = Misviisning Nordostrings . . — N. R. 4de Exempel. Azimuthen fra Syd ad Ost er 42° 56', da Solens Pei- ling var 62° 9' fra Syd ad Vest; hvad var Misviisningen? 42° 56z = Azimuthen fra Syd ad Ost = Ar (Fig. 201). 62° 9' — Peilingen fra Syd ad Vest = S A. 105° 5' = Misviisningen Nordvestrings = S r. Dette Exempel ligner noget 5te Exempel §. 205. Den bedste Tid til Azimuth-Observation er, naar Solen er i 6 Time-Cirk- len, fordi en Feil i den gissede Brede da ingen Indflydelse har paa Azimuth- Vinklen (Anh. §. 72). 208. Der gives endnu en tredie Maade, hvorpaa man kan finde Misviis- ningen tilsöes, men den er kun anvendelig, naar man ikke forlanger stor Nöi- agtighed, eller under visse Betingelser; dette kan skee ved at peile Himmellege- met, baade naar det staaer op, og naar det gaaer ned, under den Forudsæt- ning, at Amplituden i Nedgaaende er liig det, den var i Opkommende. Men dette er ikke altid, eller snarere meget sjelden Tilfældet (§. 204) paa lave Breder; især naar Declinationen ikke forandrer sig betydeligt, kan vel denne Maade bruges, fordi en Forandring i Breden ikke har betydelig Indflydelse paa Amplituden; men paa höiere Breder bliver denne af Betydenhed, da paa 70° Brede en Forandring af 1° i Brede giver nærmest 3° Forandring i Amplituden, 13*