Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
7 3:12 = 5 : 20 (Exponenten 4). 3:12 = 9 : 36 ( — 4). 5:20 = 9:36 ( — 4). Ligeledes, naar i to Proportioner begge Yderledene eller begge Mellemledene cre lige, ville de andre Led være i Proportion til hverandre, som: &’18:36 = 7:14 18: 3 = 84:14 omsættes lste Proportion. 36-18 = 14: 7 multiplic. 18 X 36:18 X 3 = 84 X 14: 7 X divid. lsU Forhold med 18 og sidste med 14. 18x36.18Xj_84x.il. eller 36• 3 = 84:7. Ig— ’ ~T8 14 * 14 Logarithmer. 29. Logarithmer ere Tal, saaledes beskafne, at Multiplication ved deres Hjælp kan reduceres til Addition, og Division til Subtraction. Det Tal, som ved Logarithmerne staaer foran, paa venstre Side af Prikken, kaldes Karakteristen eller Kjendetallet; dette er et heelt Tal, de andre ere Decimaler. Det Tal, hvortil Logarithmen svarer, kaldes dens Numerus, og dens Antal af hele Tal er altid Een mere, end Karakteristen har Eenheder. At finde Logarithmer til Numerus og omvendt, (see Logarithme-Labellernes Brug). Multiplication med Logarithmer. Multiplic. 732 Logarithmen hertil er 2,8645111 med____42 - - - 1,6232493 Product 30744 — — — 4,48/ 7604 20,53 Logarithmen hertil er 1,3123889 3,7 — - - 0,5682017 75,961 • — — — 1,8805906 Division med b“ Ex. 51648 • • • 4,7130535 med 538 • • • 2,7307823 Qvotient 96 • • • 1,9822712 Logarithmer. 2det Ex. 516. 48 • • • 2,7130535 med 5. 38 • • • 0,7307823 Qvotient 96 • • • 1,9822712 30. Logarithmer til hele Tal og Brök behandles lettest, naar Bröken forandres til Decimal-Tal, og da bliver Fremgangsmaaden aldeles som med-hele lal alene. Ogsaa Logarithmer til Bröker alene bör soges ved forst at forandre Broken til Decimal-Tal, söge Logarithmen til disse, som om de vare hele Tal, og alene lade Karakteristen undergaae den Forandring, som er nödvendig for at betegne, al disse Logarithmer ere af en anden Slags end de almindelige; delle sets tydeligst af de efterstaaende Exempler: