Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
3:12 = 5 : 20 (Exponenten 4).
3:12 = 9 : 36 ( — 4).
5:20 = 9:36 ( — 4).
Ligeledes, naar i to Proportioner begge Yderledene eller begge Mellemledene
cre lige, ville de andre Led være i Proportion til hverandre, som:
&’18:36 = 7:14
18: 3 = 84:14 omsættes lste Proportion.
36-18 = 14: 7 multiplic.
18 X 36:18 X 3 = 84 X 14: 7 X divid. lsU Forhold med 18 og sidste
med 14.
18x36.18Xj_84x.il. eller 36• 3 = 84:7.
Ig— ’ ~T8 14 * 14
Logarithmer.
29. Logarithmer ere Tal, saaledes beskafne, at Multiplication ved deres
Hjælp kan reduceres til Addition, og Division til Subtraction.
Det Tal, som ved Logarithmerne staaer foran, paa venstre Side af Prikken,
kaldes Karakteristen eller Kjendetallet; dette er et heelt Tal, de andre ere
Decimaler. Det Tal, hvortil Logarithmen svarer, kaldes dens Numerus, og dens
Antal af hele Tal er altid Een mere, end Karakteristen har Eenheder.
At finde Logarithmer til Numerus og omvendt, (see Logarithme-Labellernes
Brug).
Multiplication med Logarithmer.
Multiplic. 732 Logarithmen hertil er 2,8645111
med____42 - - - 1,6232493
Product 30744 — — — 4,48/ 7604
20,53 Logarithmen hertil er 1,3123889
3,7 — - - 0,5682017
75,961 • — — — 1,8805906
Division med
b“ Ex. 51648 • • • 4,7130535
med 538 • • • 2,7307823
Qvotient 96 • • • 1,9822712
Logarithmer.
2det Ex. 516. 48 • • • 2,7130535
med 5. 38 • • • 0,7307823
Qvotient 96 • • • 1,9822712
30. Logarithmer til hele Tal og Brök behandles lettest, naar Bröken forandres
til Decimal-Tal, og da bliver Fremgangsmaaden aldeles som med-hele lal alene.
Ogsaa Logarithmer til Bröker alene bör soges ved forst at forandre Broken
til Decimal-Tal, söge Logarithmen til disse, som om de vare hele Tal, og alene
lade Karakteristen undergaae den Forandring, som er nödvendig for at betegne,
al disse Logarithmer ere af en anden Slags end de almindelige; delle sets
tydeligst af de efterstaaende Exempler: