Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

203 dette maa dog ikke forlede den Observerende til at benytte en Höide, som er under 5 til 6°, hvilke ikke bör bruges til nogen Observation, saafremt det paa nogen Maade kan undgaaes, eftersom Refractionen saa nær Kimmingen er meget foranderlig, og kan følgelig bevirke temmelig stor Feil i Höiden. 217. Benytter man et andet Himmellegeme end Solen til denne Observation, f. Ex. en Stjerne eller Planet, maa man först söge Time-Vinklen aldeles paa samme Maade, som i §. 215; man har da Himmellegemets Stilling mod Meri- dianen, og ved denne samt Solens og Himmellegemets Rectascensioner kan man finde Solens Stilling mod Meridianen, eller Soltiden. Rectascensionen tages almindeligst til den sidst forlobne Middag, og den Rettelse, som bör foretages ved den, for Tiden mellem denne Middag og Obser- vations-Öieblikket, bliver forsi anvendt, efterat man har fundet Solens omtrent- lige Stilling mod Meridianen, det er: det omtrentlige Klokkeslet; man har der- ved den Fordeel, at denne Rettelse ved Stjerne-Observationer altid skeer paa een og samme Maade. 218. Fremgangsmaaden ved Regningens sidste Deel bestaaer i at finde, naar det maalte Himmellegeme kommer til Meridianen (§§. 179 og 183); man har da Buen AS (Fig. 211), hvor A betyder det Himmellegeme, hvis Time-Vinkøl er funden, og S betyder Solen; sættes nu fra A Time-Vinklen (ister efter til M, ifald Himmellegemet er maalt Vest for Meridianen, eller Vester efter til m, om det er maalt Ost for Meridianen, saa vil M eller m angive Meridianens Plads, og man kan da finde Afstanden mellem Solen og denne, hvilket er det omtrent- lige Klokkeslet efter den Middag, hvortil Solens Tid efter Aries er beregnet. Men da Solens Tid efter Aries er tagen til en Middag, som er tidligere, end den egentligen bör være, for at passe til Observationen (§. 26 og Tabellerne over Tid efter Aries), og da Solens Tid efter Aries altid tiltager, eftersom Solen tilsyneladende (lytter sig Oster efter i sin Bane, maa den altsaa i Obser- vations-Öieblikket være længere fremme i Banen f. Ex. ved s, end den var den forlobne Middag; man söger derfor Forandringen i Solens Tid efter Aries, for den Tid, der efter det omtrentlige Klokkeslet er forlöben fra sidste Middag, hvilken (efter Figuren) bliver at fradrage Solens omtrentlige Afstand fra Meri- dianen, for at finde den sande Afstand derfra i Observations-Oieblikket, eller den sande Soltid, hvorved Middeltiden kan findes. lstli Exempel. 1834 den 2den April paä 33° 10' Syd-Brede, 41°p6' Længde Ost for Paris findes om F. M. ved et Medium af flere Observationer Stjernen Skorpionens Hjerte (Antares) 40° 5Z 8" höi, Ost for Meridianen, da Tiden efter Uhret var OT. 50' 50". Hvad var Uhrets Feil?