Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

236 i Dockum i Friesland 1508, död i Louvain 1555, nævnes som den Förste, der fik den Idee at benytte denne Maade til Længdens Bestemmelse; denne Idee blev forbedret af Longomontanus (egentligen Christian Langberg, een af Dan- marks förste Astronomer, födt 1562 ved Lemvig i Jylland af Bonderfolk), men især af Jean Baptiste Morin, födt 1583 i Villefranche; senere er den undergaaet liere Forandringer og Forbedringer, er bleven simplere og nöiagtigere, og kan takke de bedre Tabeller og Instrumenter for den Anseelse, den nu saa fortjent besidder. Maanen gjennemlöber sin Bane een Gang i 27^ Dag (§. 43); den gjennemlöber altsaa ---- — omtrent 13° dagligen Öster efter, og da Solen ved 271 Jordens Bevægelse synes at flytte sig Öster efter omtrent 1° dagligen, saa er Maanens Bevægelse med Hensyn paa Solen omtrent 12° dagligen; dette giver omtrent 1° i 2 Timer, eller lz i 2Z i Tid. Med Hensyn paa de Stjerner, der staae i Nærheden af Maanens Bane, maa Forandringen naturligviis være omtrent större, fordi disse ikke forandre deres Plads; og hvad Planeterne angaaer, er deres tilsyneladende Bevægelse stundom östlig, stundom vestlig, stundom synes de at staae stille og Forandringen i deres Afstand fra Maanen at være, i begge Tilfælde, altid stor nok til med Tydelighed at kunne bemærkes i et Tidsrum af 2 Minutter; det er altsaa let begribeligt, at man tydeligen kan see Forandrin- gen i Afstanden mellem Maanen og Sølen, en Planet eller Stjerne, naar man maaler Vinklen mellem dem; at dersom man maaler denne Afstand 1' for stor eller for liden (hvilket neppe kan hænde en god Observator med et godt Instru- ment) saa vilde det være at ansee, som om man havde maalt Distancen 2Z tid- ligere eller sildigere, end den Tid, hvorpaa Maalingen virkelig fandt Sted, og altsaa, naar der var Spörgsmaal om Tidens Sammenligning, vilde een Minut Feil i Maalingen foraarsage 2 Minutter Feil i Tiden, hvilket igjen gav en Feil af i Længden. 261. Dersom (Fig. 228) I forestiller Jorden, A og B to Steder paa dens Overflade, hvorfra Maanen og Solen eller et andet Himmellegeme begge kunne sees i samme Oieblik, og man fra disse Steder i et og samme Tidspunkt maaler Vinklen mellem disse tvende Himmellegemer, saa vil man i A erholde Vinklen MAS, og i B Vinklen MBS, hvilke muligen ere af forskjellig Størrelse; men naar de erholdte Vinkler rettes for den Indflydelse, som Parallax og Refraction har paa dem, vil man paa begge Steder erholde det, Vinklen vilde være, seet fra Jordens Centrum, og uden Hensyn paa Refractionen, eller den Vinkel MIS', dersom man nu vidste Klokkeslettet paa begge Steder i det Öieblik, Vinklen blev maalt, saa havde man ogsaa Tidsforskjellen mellem dem og derved deres Længde- Forskjel; herpaa er det, at Længdeberegningen ved Distance-Observationen er grundet. 262. Ved Hje]p af de nöiagtige astronomiske Tabeller, som nu haves, er man istand til, flere Aar forud at beregne Vinklen MIS, mellem Maanen og