Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

255 Det sees letteligen, at den ru Maade efter Lyon ikke nær er saa nem som den ru Dunthornske, at den forkortede Dunthornske og Bordas ikke ere lange, og at endog den nöiagtige Maade efter Dunthorne er langtfra at være møjsom- melig, naar man paa eengang söger Log. Cos. til Maanens apparante og rette Höide, Solens apparante og rette Höide, Cos. af apparante og rette Höidcrs Forskjel, og begge Logarithrnerne C og F (§. 265). Hertil kommer endnu, at den lyonske Maade er uanvendelig i visse Til- fælde, og at den giver et mindre nöiagtigt Resultat end den ru dunthornske. Længdens Beregning. 2 *1). Efter Bordas nöiagtige Maade var: Rette Distance..........................89° 56' 22" Klokken 3 E. M. den 13de Mai i Greenwich 90° 37' 26" — 6 — — — 89° 14'37" Forskjel mellem Distance i Tabellen . . . 1°22'49" Proport. Log. . 3371 rette Distance og den KL 3 0° 41' 4Z/_______________6418 IT. 29'15"_______________ 3047 3T, Klokken i Greenwich E. M. den 13dc Mai 4T. 29'15" — ombord.......................20T.22' 57" Større Klokkeslet ombord ____________. 1ST. 53'42" _______________________________________________15 Skibet Ost for Greenwich____________ 238° 25z 30" 360° ____ - Vest — ____________121° 34|'. Graphisk Maade. 280. Den her anförte graphiske Maade findes i “Handbuch der SchifTarts- kunde, von der Hamburgischen Gesellshhaft zur Verbreitung mathematischer Kenntnisse”, og kan være meget anvendelig til at sammenligne med Beregningen, for at see, om nogen Feil skulde være indløben i denne; den er ogsaa brugelig, naar man vil beregne Opgaver til Elevers Övelse, eftersom man derved nemt kan finde den omtrentlige Forskjel mellem apparante og rette Distance. Med en Chorde til 60°, tagen paa en ei for liden Chorde-Skale, beskrives Cirklen ExmBCynFG (Fig. 230), som ved Diametrene E F og B G deles i 4 lige Dele. Fra B udsættes apparante Distance til Höire, denne angiver Punkt C; gjör Ex = Fy Maanens apparante Höide; Cm — Cn — Solens eller Stjer- nens apparante Höide; drag xy og mn, disse krydse hinanden i D; saa er MD = Middelrettelsen, hvilken opmaales paa Chorde-Skalen saaledes, at hver Gradregnes for 1 Minut, og naar denne multipliceres med horizontale Parallax og divideres med 62, erholdes den sande Rettelse, hvilken bör fradrages, naar 1)