Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

256 falder paa höire Side af A B, men tillægges, om dette Punkt falder til Venstre af AB. 281. Naar Distance-Observationen foretages i mörk Nat, kan man sjelden maale Himmellegemernes Höide, fordi man ikke kan see Kimmingen; disse maae altsaa beregnes. Til denne Hensigt maa man tage en Klokkeslets-Observation, saa nær Di- stance-Observationen, som muligt, enten för eller efter denne, for dermed at kunne sammenligne det Uhr, man benytter ved Distance-Observationen, for at finde det sande Klokkeslet paa denne Tid, uden hvilken hverken Höiderne eller Længden kan findes. Dersom man kan skaffe sig Tid efter Aries for Solen og det Himmellegeme, hvis Höide man önsker, og man tillige har det sande Klokkeslet efter Soltid, saa er man ogsaa istand til at erholde dette Himmellegemes Afstand fra Meridianen, det er: dets Timevinkel; har man da tillige Skibets paaværende Brede, i det mindste efter Bestikket, og Himmellegemets Declination, vil man være istand til at skaffe sig Höiden; thi man har da i Trianglen APZ (Fig. 232) bekjendt ZAPZ, PZogPA; i denne kan da findes ZA, som er Compl. af rette Höide, ved folgende Regel (Anhang §. 78). 1) Til Log. Reisning (det er: Log. Versed-Sin.) af Timevinklen addeer Log. Sin. af Compl. af Breden og Log. Cos. af Declinationen. 2) Fra Summens Karakterist drages 20, og til Resten söges Numerus; denne drages fra naturlig Sinus af Himmellegemets Meridianhöide, saa erholdes Sinus af rette Höide, den angivne Tid. 2dcn Maail e. 252. 1. Find Timevinklen, hvilken for Solen er Tiden fra Middag, men for Maanen eller en Stjerne maa til Tiden fra sidste Middag adderes Solens Tid efter Aries, herfradrages 24 Timer, om det kan skee; saa er Forskjellen mellem det Fundne og Himmellegemets Tid efter Aries liig Timevinklen. 2. Dersom Stedets Brede og Himmellegemets Declination ere begge af samme Navn (Nord eller Syd), tages Forskjellen, men ere de af forskjell'ige Navne (den ene Nord, den anden Syd), söges Summen; dette er liig den meri- dionale Zenithdistance. 3. Find Summen af Logarithmen af Timevinklen (Tab. 33) eller 2 Log. Sin. af den halve Timevinkel, efter at Karakteristen er formindsket med 10, Log. Cos. af Breden, Log. Cos. af Declinationen og Log. af Zenithdlistancen (Tab. 32) tagen som Brede, det er Log. Secans -£-> Radius af Zenithdisttancen. Summen af disse 4 Logarithmer, efterat 10 af Karakteristen er bortkasttet, er 2 Log. Sin. af en Bue, hvis Störreise findes Tab. 32. 4. Forandre denne fundne Bue til Grader, og tag den som Brede (Tab. 32), saa findes dens Logarithme (eller Log. See. -4- Rad.), Ihvilken adderet til