Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
257
den forhen fundne Logarithme af Zenithdistancen, giver Logarithm, af det givne
Himmellegemes rette Höide, sögt (Tab. 32) som Afstand fra Polen (det er som
Cosecans -r- Radius).
5. Dersom Himmellegemet er nær Meridianen, vil en Feil i Tiden ingen
mærkelig Indflydelse have paa Resultatet, men derimod vil en Feil i Breden
forvolde en næsten ligesaa stor Feil i Höiden.
6. Er Himmellegemet nær ved Premier-Verticalen, vil en Feil i Breden
have en ubetydelig Indflydelse, hvorimod en Feil i Timevinklen vil give desto
större Feil i Resultatet, da en Feil af 1' i Tid giver en Feil af næsten 15' i
Höiden paa lave Breder.
7. Staaer Himmellegemet langt fra begge disse Cirkler, vil saavel en Feil
i Breden, som i Timevinklen kunne have Indflydelse paa Höiden, men den bliver
for ingen af disse saa stor, som i fornævnte Tilfælde.
8. Da en Feil i Stjernehöiden eller Solhöiden har större Indflydelse paa
Reductionen af den apparante Distance til rette Distance, end en ligesaa stor
Feil i Maanehöiden, maa især hiin beregnes med Nöiagtighed.
I de folgende Exempler vil Anvendelse heraf finde Sted.
3die Exempel. 1842 den 21de Mai paa 24° 5' Nordbrede, 137° 58' Længde
Ost for Kjöbenhavn, maales om F. M., da Uhret viste 1 T. 43'12", Distancen
mellem Stjernen Skorpionens Hjerte (Antares) og Maanens fravendte Rand 579
29' 25". Til Beregningen af Uhrets Feil maaltes om F. M., da Uhret viste 4 T.
20'5", Stjernen den Klare i Vædderens Hoved (a Arietis) 10° 2'4" höi Ost for
Meridianen. Ölet var 12 Fod ophöiet.
Skibet har mellem Observationerne forandret sin Længde 8', men er bleven
paa samme Brede; hvad var den paaværende Længde?
Ved Stjernens Höide, Declination og Skibets Brede findes Timevinklen at
være 5T. 56'11" Ost for Meridianen; hvorved igjen findes sande Klokkeslet efter
Middeltid.
4T. 10' 19" F. M. den 21de Mai.
~ 32" for 8' forandret Længde östlig, som giver mindre Klokkeslet paa
___ det Sted, Observationen blev tagen.
4T. 9'49" F. M. den 21de Mai vilde været Klokkeslettet efter Middeltid, der-
som Observationen var tagen paa samme Længde, hvor Distancen
blev maalt.
4T. 20' 5" F. M. den 21de Mai viste Uhret.
10' 18" gik Uhret for fast.
1T> 43' 12" viste Uhret, da Distancen toges.
1T. 32'54" F. M. den 21de Mai sande Middeltid, da Distancen toges.'
Lærebog i Slyrmandskiinslen. 1 1). 17