Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

264 Höi- og Lavvande. 283. Paa Kysterne, som grændse til det store Verdenshav, vil man be- mærke, at Soen stiger omtrent i 6 Timer, falder igjen i andre 6 Timer, og vedbliver saaledes at omvexle dagligen uden meget betydelige Forandringer, naar ikke særdeles Omstændigheder komme til at virke paa den 5 Opholdet mellem Omvexlingerne er tilsyneladende omtrent et halvt Qvarteer. Denne Afvexling i Vandhöideroe kalder man Höi- og Lavvande eller Flod og Ebbe. Man kalder det Flod eller Flodtid, saalænge Vandet stiger, Ebbe eller Ebbetid, medens det falder5 naar det ophorer at stige, siges det at være Höivande, naar det op- horer at falde, kaldes det Lavvande; i Omvexlingstiden siges det at være Stillevande. I indlukkede Have, saasom: Östersöen, Middelhavet o. £L, kan vel noget Lignende finde Sted, men sjelden til saa bestemte Tider, og aldrig af den Be- tydenhed, som i de store Verdenshave, og især paa Kysterne nær Æquator. Det er ofte vigtigt for Sofarende at vide, hvad Tid det er Höivande, fordi der i adskillige Havne ikke til enhver Tid er Vand nok over Grundene forSkibe med noget Dybgaaende. Men uagtet det, som i det Folgende skal vises, lader sig beregne, hvad Tid det saaledes er Höivande paa adskillige Steder, naar ingen andre Omstændigheder virke paa Soen og Strømmene, maa man dog ikke vente bestandig at erholde et fuldkommen paalideligt Resultat ved sin Beregning 5 Vindene have saamegen Indflydelse paa denne Havets Stigen og Falden, at Flo- den stundom kan vare længere end Ebben, eller omvendt, og at Omvexlings- tiden stundom kan komme ikke ubetydeligt tidligere eller senere, end den under andre Omstændigheder burde. Kan man laae Lods ombord, saa veed denne Mand altid den mest beiei- lige lid til at lobe ind; men hvor ingen Lods kan erholdes, maa man være meget forsigtig under Indseilingen, naar der ikke til enhver Tid er tilstrække- ligt dybt for Skibet. 284. Uagtet Vindene saaledes kunne virke paa denne Havets periodiske Be- vægelse, som maa være forekommet særdeles overordentlig, forend man opda- gede dens Aarsag, ere de dog langt fra at kunne fremvirke den 5 thi endog i langvarigt fuldkomment Havblik folge disse Afvexlinger i regulaire Perioder paa hinanden 5 og en stor Mængde Observationer, i Forbindelse med videnskabelige Lndersögelser, have ledet til den Overbeviisning, at de kun ere Resultater af de almindelige Love for Tyngden, og at det er Himmellegemer, som be- virke dem. Man har bemærket, at Middeltiden mellem Höivande den ene Dag, For- middag eller Eftermiddag, og det modsvarende Höivande den anden Dag, er 24 I. 50' det er: at om f. Ex. Höivande indtraf i Dag Kl. 7 F. M., vil det imorgen F. M. först indtræffe Kl. 7 T. 50/26'z3, om ingen fremmed Aarsag virker paa det j saaledes kommer allsaa Höivande dagligen 50' 26" 3