Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

265 sildigere, og dette er netop Middeltallet af det, Maanen hver Dag kommer sil- digere til Meridianen. Nogle Forfattere have anfört, at Maanen dagligen kommer 48'46" sildigere til Meridianen; men de feile heri, thi: Maanen flytter sig dagligen efter Middel tallet . 13° 10' 35" Solen — — — . 59' 8" 3 15) 12° 11'26" 7 er Forsk. og i Tid 48'46" nærmest; men i disse 48' 46", som der endnu maae forlöbe mere end en Dag, forinden Meridianen ved Jordens Omdreining atter kommer til Maanen, vil saavel denne, som Jorden forandre Plads, end mere Öster efter, og saaledes, at der ville, for- uden fornævnte 48' 46", endnu forløbe omtrent 1' 40" eller i alt 50' 26", for- inden Meridianen kommer til Maanen. Endvidere, ligesom Maanen een Dag kommer noget mere, en anden Dag noget mindre end 50' 26" sildigere til Me- ridianen, saaledes indtræffer ogsaa Höivande snart mere, snart mindre end disse 50'26" sildigere den ene Dag end den anden, og Forandringerne heri stemme ganske med dem, som finde Sted med Maanen; det er altsaa udenfor al Tvivl, at dette Himmellegeme maa have en höist væsentlig Indflydelse paa Havets pe- riodiske Stigen og Falden. Men ligesom denne Planet virker paa Havfladen, maa ogsaa Solens, over dens hele System virkende Tiltrækningskraft, have Indflydelse derpaa; dette er- fares ogsaa af Observationer, som ere anstillede over denne Natur-Mærkværdig- hed, hvilke vise, at begge disse Himmellegemer virke i Forening, men Maanen med en langt større Kraft (omtrent 3 Gange större) end Solen, hvilket kan for- klares deraf, at hiin er os langt nærmere end denne. 385. Tænker man sig, at Solens tiltrækkende Kraft maa, idet den stræber at trække Vandet til sig, virke paa dette med mere eller mindre Kraft i For- hold til de paavirkende Deles större eller mindre Afstand fra den, saa maa Ha- vets Ligevægt forstyrres derved, eller det maa hæve sig paa den Deel af Jor- dens Overflade, som vender mod Solen. Dersom D G F H (Fig. 231) forestiller Jorden, og S Solen, saa vil det sees, at Vandet i Halvkuglen DGF maa, ifölge Solens Tiltrækningskraft, antage en Dannelse, lignende den, som er angivet ved den stiplede krumme Linie DAF, og herved foraarsages et Höivande ved G; af samme Grund maa Vandet paa den anden Halvkugle antage en lignende Form; thi Tiltrækningen er störst paa de Vandparlikler, som ere i Nærheden af Storcirkelplanet DF, og mindst vedH; disse sidste blive saa at sige tilbage, eller folge i mindre Grad den Kraft, som virker paa dem, end alle de övrige Partikler; de ville altsaa danne et andet Höivande ved H. 386. Men da Vandmassen paa Jorden, uden mærkelig Forskjel, er uforan- derlig, er det klart, al naar de» hæver sig ved G og H, maa den formindskes