Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

266 eller det bliver Lavvande paa andre Steder; dette maa altsaa værre ved D og F, eller 90° fra G og H, hvor man altsaa da har Lavvande, og dette stemmer ogsaa med Erfaringen; naar Jorden har fuldendt en Fjerdedeel af sin Omdrei- ning om Axen, eller efter 6 T. Forlöb, vil D C F være kommet til Directionen CG eller C S, det vil da være Höivande ved F og D, Lavvande ved G og H, hvilket stemmer ganske overeens med det, som er anfört §. 279. 287. Jo nærmere Jorden er Solen, jo större maa Tiltrækningen være, og omvendt; der, hvor Tiltrækningen virker lodret, maa den have störst Indflydelse, fölgelig er dens Indflydelse större i Nærheden af Æquator end andre Steder, og mindst ved Polerne. 288. Hvad her er sagt om Solens Tiltrækningskraft, finder ligeledes Sted ved Maanen; men, som för anfört, i langt høiere Grad. Dersom altsaa Sol og Maane ere i Conjunction, som ved Ny-Maane, eller i Opposition, som ved Fuld- Maane, ville de begge forenede virke i samme Direction S G C, og naar Him- mellegemerne ere i Meridian for Stedet G eller H, vil man der have det höieste Vande, som finder Sted i det halve Maaneskin, ligesom man paa de Steder D og F, hvis Længde cr 90° forskjeflig fra førstnævnte, vil til samme Tid have det laveste Vande, som i delte halve Maaneskin indtræffer; altsaa vil ogsaa det forste Sted G eller H, naar Lavvande indtræffer der, (omtrent 6 T. efter Höi- vande, naar Sol og Maane ere i Directionen D C F) faae et lavere Vande end paa de andre Dage i dette halve Maaneskin, naar alle andre Omstændigheder sættes ud af Betragtning. Dette kalder man Springtid. Naar Sol og Maane staae omtrent 90° fra hinanden, den ene i Directionen C S, den anden i Directionen CF eller CD, som ved förste og sidste Qvar- teer, — i hvilket Tilfælde deres Kræfter virke nærligen perpendiculair paa hin- anden, og altsaa saa at sige modvirke hinanden, idet begge stræbe at drage Vandet med sig; thi Maanen söger at hæve Vandet ved E og F, altsaa maa dens Indflydelse svækkes derved, at Solens Tiltrækningskraft netop stræber at fremvirke Lavvande paa disse Steder, og omvendt —, vil saavel Vandets Stigen som Falden være de mindste af alle i dette halve Maaneskin, og dette kakler man Slaptid. 289. Det höieste og laveste Vande vil især være mærkeligt: A. Naar Ny- eller Fuld-Maane indtræffer paa den Tid Maanen er i een af Banens Knuder. B. Naar disse Maaneskifter indtræffe paa den Tid Maanen er Jorden nær- mest, og end mere, naar Jorden tillige er Solen nærmest; og naar da endvidere Vinden begunstiger Vandets Stigen, kunne Oversvømmelser finde Sted. Da Sol og Maane saaledes begge virke paa Höi- og Lavvande, er det klart, at paa de Tider, da begge Himmellegemerne ikke ere i Meridianen paa eengang, maatte det, alle andre Omstændigheder fraregnede, hverken blive Höi- vande, naar Solen var i Meridianen, eller naar Maanen kom dertil; men at