Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

16 Naar Radius bevæger sig jevnt, og Punktets Bevægelse er aftagende i geo- metrisk Progression, beskrives en proportional Spiral, som ovenanførte Fig. 26. ^8 . En Kugle fremkommer, naar en Halvcirkel bevæges om sin Diameter. Middelpunktet kaldes Centrum; en Linie fra Centrum til Overfladen kaldes Radius, og en Linie fra Overfladen gjennem Centrum til den modsatte Side kaldes Diameter. Storcirkler kaldes de Cirkler, hvis Plan gaaer gjennem Kuglens Centrum; de dele altsaa Kuglen i to ligestore Dele. Smaacirkler kaldes derimod de, hvis Plan ikke gaaer gjennem Kuglens Centrum, og som dele Kuglen i uligestore Dele. ^9 . En Sphæroide fremkommer, naar en halv Ellips bevæges rundt om sin Axe. 80. En Cylinder fremkommer, naar en Cirkel bevæges langs en ret Linie, bestandig parallel med sin förste Stilling; det derved dannede Legeme har altsaa en Cirkel til Grundflade; Cylinderen siges at være ret, naar Centrum af Top- fladen er perpendiculair over Centrum af Grundfladen; i modsat Fald kaldes den en skjæv Cylinder, (Fig. 27). 'Is te Problem. 81. At dele en given Linie A B (Fig. 28) i to ligestore Dele. Tag i Passeren en Aabning, slörre end det halve af Linien AB, og beskriv en Bue med denne Aabning som Radius fra Punktet A som Centrum; med samme Radius beskrives en anden Bue fra Punktet B som Centrum; disse Buer krydse hinanden i C og D, og naar gjennem disse Punkter drages cn ret Linie CD, vil den dele A B i to lige Dele i Punktet E. Paa samme Maade kan en Cirkelbue deles i to lige Dele, naar Radierne til Buerne tages större end den givne Bues halve Chorde. 2det Problem. 82. Fra et Punkt i en ret Linie at opreise en Perpendiculair. Tilfælde: Naar det givne Punkt C ikke er nær ved Enden af den givne Linie AB (Fig. 29). Tag et vilkaarhgt Maal i Passeren og udsæt dette paa Linien AB, fra C til D og fra C til E; tag et större Maal i Passeren end det udsatte, og fra D og F som Centrer beskriv tvende Buer, hvilke krydse hinanden i F; gjennem F og C drag Linien IC; den er perpendiculair paa AB. 2det Tilfælde: Naar Punktet C falder nær ved Enden af Linien AB (Fig. 30). Fra et vilkaarligt Punkt D, udenfor Linien AB, beskrives en Cirkelbue med en Radius liig DC, saaledes at Buen skjærer Linien AB i E og C; drag