Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

19 hinanden i O, som er Centrum til en Cirkels Omkreds, hvilken, naar den beskrives med O A som Radius, vil gaae igjennem de andre Punkter B og C. Paa samme Maade kan man finde Centrum til en Cirkel, ved at tage 3 Punkter i dens Omkreds, drage Chorderne, og vedblive som ovenanført. Problem. I I 89. At dele en given Linie A B (Fig. 43) i et vist Antal, f. Ex. 6 lige Dele. Drag fra A Linien AC vilkaarlig, og fra B Linien BD parallel med AC; paa hver af disse Linier udsættes saamange ligestore Dele, som A B skal deles i, nemlig i dette Tilfælde 6; drag Linier fra A til 6, fra 1 til 5, fra 2 til 4, fra 3 til 3 etc.; disse Linier ville dele AB i 6 ligestore Dele. Problem. 90. At afsætte ligedeelte Skaler. Den simpleste ligedeelte Skale indrettes ved at drage en ret Linie A B (Fig. 44), udsætte paa denne saamange lige Dele, som findes passende til Hen- sigten, og dernæst inddele een af disse Dele i 10 lige Dele; thi da kan een af de störste Dele lorestille 10 Eenheder af hvilketsomhelst Slags, og de mindre 10 Dele forestille de Enkelte; eller om de større Dele forestille 100, ville de mindre hver angive 10, og saa fremdeles. 91. Men den nöiagtigste ligedeelte Skale er Diagonal-Skalen (Fig. 45). De store Dele ere i Almindelighed 1 eller | Tomme lange, og af disse erholdes igjen Hundrededele ved Diagonalerne. Först drages Linien AG, hvorpaa udsættes saamange af de större Dele, som ansees fornødent, og fra hver af disse reises en Perpendiculair AD, GH; paa de yderste Perpendicnlairer udsættes 10 Dele af aldeles vilkaarlig Störreise, og man drager fra Deel til Deel Linier, som saaledes blive parallele med A G. Den förste Inddeling A B og dens modsvarende DF inddeles i 10 Dele; drag fra B til den förste Deel af D F i E, og derpaa fra Deel til Deel Paralleler med B E, saa ville Trianglerne Bca, Bdb, BFE etc. være ligedannede, hvoraf folger, at Ba:BF = ac:FE; fölgelig, da B a er T% af BF, vil ogsaa c a være j’jj af E F = af AB. Paa samme Maade sees, at d b — T% E F — 1gD A B; g h — t9jj af E F o. s. v.; og da de diagonale og horizontale Linier ere parallele indbyrdes, maa enhver Deel KL være liig med Delene Bl, 1—2. etc. — Jjy af A B. Naar paa denne Skale skal tages f. Ex. 267 Dele, antages hver af de större Dele Ä B = 100, hvoraf folger, at naar der tages 2 saadanne Dele, og 6 af de mindre Dele mellem Ä og B, haves 260; hertil skal endnu adderes 7 Enkelte; disse erholdes ved at flytte Passeren ned paa den 7de Linie (parallel med A G), og udvide Passeren til Linien, som överst paa Skalen mellem A og B er be- tegnet med 6, saa haves 267.