Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

340 11. En anden, betegnet PM eller Pariser Maal, hvis Længde er 17 Pa- riser Tommer, paa samme Maade inddeelte. 12. En tredie, betegnet MET eller Meter, det nye franske Maal; den in- deholder noget over Decimeter, hver inddeelt i 10 Centimeter, og een af disse i 10 Millimeter. 13. En fjerde, betegnet VB dier voxende Brede. 14. Og en femte, betegnet PB eller plat Brede. Disse tvende Skaler tjene kun til at vise Forholdet mellem Brede-Graderne i et voxende Kaart, og Graderne paa een af Jordens Storcirkler eller egentligen paa Æquator. Da de ikke staae i nogensomhelst Forbindelse med de foromtalte Skaler, er deres Længde aldeles ligegyldig, og for Rummets Skyld har man her- til kun benyttet den halve Skale, hvilken er inddeelt i 100 lige Dele, og der- efter er den voxende Brede aflagt ved Hjelp af Tabellerne over denne. I Linie med disse findes: 15. En Skale, betegnet j T. 16. — — I T. Disse ere ligedeelte Skaler, hvis Eenheder (Uniteter) ere £ og g Tommer Dansk og tjene blot til Figurers Afsætning. De folgende Skaler ere alle Logarithme-Skaler, de benyttes alene til Reg- ning, og ere utjenlige til Figurers Afsætning. 17. Numerus-Skalen, eller snarere Logarithme-Skalen, betegnet NÜM, er aflagt efter de briggiske Logarithme-Tabeller, saaledes at Eenheden (Uniteten) er Gynther-Ska\ens halve Længde. Efter denne Længde har man indrettet en iigedeelt Skale, hvorpaa de i Tabellerne værende Logarithmer ere tagne, nedsatte paa Numerus-Skalen, og vedtegnet de tilsvarende Numerus’er. Naar man saaledes har aflagt alle Loga- rithmerne fra 1 til 10, med de mellemliggende Tiende-Dele, behöver man kun at fortsætte den samme Inddeling, for at have Logarithmerne for hver enkelt fra 10 til 100, og om Rummet tillader det, vil man ved en tredie Inddeling er- holde Logarithmerne for hver Ti, fra 100 til 1000 o. s. fr , hvilket er klart af Logarithmernes Natur; derfor kan man efter Behag ansee Begyndelsen af Ska- len, til venstre, for 1, 10, 100, 1000 etc., saa haves: Logarithmer til Enkelte, Tiere, Hundreder, Tusinder etc., og for at faae Logarithmernes hele Længde, tænker man sig blot tillagte saamange Hoved-Af- delinger af Skalen, som Karakteristen til den Logarithme, man ,begynder Skalen med, er stor; saaledes om Begyndelsen ansees at være: Log. af 10, bör tillægges 1 Hoved-Afdeling; — 100 — 2 — etc. for at erholde den hele Længde af Logarithme-Skalen fra Log. af 1 — 0 til det attraaede Sted.