Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
______________ 343 21. Rod- Skalen, betegnet med ROD, er en Logarithme-Numerus -Skale, aflagt ligefrem efter Log. Tabellerne, men efter en Skale, dobbelt saa stor som den, der er brugt ved Skalen No. 17; een Hoved-Afdeling udgjör altsaa hele öy/ii/ter-Skalens Længde eller 2 Hoved-Afdelinger af den No. 17 beskrevne Skale. 22. Cubik-Skalen, betegnet med C UB, er ligeledes en Logarithme-Nume- rus-Skale, aflagt efter en Skale, som er | af den, der brugtes ved No. 21, saa at 3 Længder af denne svare med I Længde af hiin. 23. Numerus-Skalen No. 17 er paa venstre Side, vedtegnet Q V AD eller Qvadral; alle disse 3 Skaler (17, 21, 22) staae i Forbindelse med hverandre og tjene til at uddrage Qvadrat- og Cubik-Roden, eftersom Logarithmerne paa Nu- merus-Skalen ere det halve, og paa Cubik-Skalen | af Logarithmerne i Rod- Skalen; men Logarithme-Numerus-Skalen (17) er den eneste, som kan bruges i Forbindelse med Logarithme-Skalerne for de trigonometriske Linier. Til Forfærdigelsen af de paa Træ opdragne GynfAer-Skaler betjener man sig af en Fundamental-Messing-Skale og et dertil indrettet Instrument, forfærdiget til en saadan Nöiagtighed, at man ikke kan tage feil af Decimal-Tomme. De Exempler, hvis Oplosning nærmest komme i Betragtning i Naviga- tionen, ere: Årithmelica, hvortil kan bruges hvilken af de tre Log. Numerus-Skaler man vil. Productet af 2 Tal findes ligefrem ved at sætte den ene Factors Lo- garithme til den anden; men har man med store Tal at gjöre, er det bedst at , dividere een eller begge Factorer med 10, 100 etc., da Productet igjen maa multipliceres med Productet af de Størrelser, hvormed de hver især ere dividerede. 1. Exempel. 52 x 47 = (5,2 X 10) X (4,7 X 10) = (5 2 x 4,7) 100. Log. 5,2, taget paa Num. Sk. fra 1 til 5,2, tillagt Log. 4,7 giver 24,4, hvilket, multipl. med 100, giver____________2440 ved Regning erholdes....................................__ 2444 2. Exempel. 765 X 81 = (7,65 X 100) X (8j 1 X 10) = (7,65 X 8,1) 1000 Log. 7,65 sat til Log. 8,1, svarer til 61,9, som X 1000 — 61900 Regningen giver 61965. 8. Qvotienten af 2 Tal findes ved at formindske Logarithmen af Dividen- dus med Log. af Divisor; har man store Tal, divideres eet af dem, eller hvert især med 10, 100 etc., og Qvotienten multipliceres med Qvotienten af de Tal, hvormed er blevet divideret. _______________ 9. Exempel. Vts5 Log. 2, 15, draget fra Loga- 1 21 a (2,15) X 100 ’ , rithmen 63,75 giver 29,6; ved Regning erholdes 29, 65. ____________ ________________________ ___________________________________