Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
351 M — AC eller AC — M — N. Sin. N : Sin. M => Tang. Z C A B : Tang. Z A C B. Naar Z. A — 62° 52') , , AC = 114° 99'> Ska Distancen fra Rad‘ til Cos- z G A B 62° 52' A B = 56° 42'j eller Sin' 27° 8' sættes fra Tang. AB for at finde M, men denne naaer udenfor Tang. 45°, fordi M skal være mindre end AB; derfor tages forst fra Tang. 45° til Tang. 56° 42', dette, sat fra Sin. 90°, naaer til 41° 5', herfra spændes til 27° 8' Log. Cos. Z A, og denne Distance, sat paa Tang. Skalen fra 45°, giver 34° 45' for M. x A C = 114° 29' 79° 44' forN. Dernæst tages paa Sin. Skalen Distancen fra Sin. N til Sin. M, hvilket, sat i Tang. Skalen fra 62° 52', giver 48° 30' for Z C. Regningen giver 48° 41'. Vinklen B kan nu findes ved Formlen, som i P er anfört: Sin. AB 56° 42' : Sin. AC 114° 29' = Sin. Z C 48° 39' : Sin. Z B. Ved at spænde fra 56° 42' paa Sinus-Skalen til li4° 29' (eller dens Sup- plement 65° 31') og sætte denne Aabning paa samme Skale fra 48° 30', saa er- holdes 54° 40', som er Supplement til 125° 20' for / B. Regningen giver 125° 22'. Paa samme Maade findes Siden B C, ved Formlen: Sin. Z C 48° 30' : Sin. Z A 62° 52' = Sin. A B 56° 42' : Sin. B C. Det her Anførte ansees tilstrækkeligt til at forstaae Brugen af denne Skale, der er særdeles gavnlig især til Sammenligning med sin Regning; men da den ikkun er aflagt i et lidet Bestik og almindeligviis er af Træ, som baade forstik- kes ved Brugen, og er udsat for at kaste sig, maa man ikke vente at erholde den allerfineste Nöiagtighed, om endog Skalen er vel forarbeidet. Glober give det mest sandselige Begreb om Jordens Dannelse, Himmellegemernes Stil- ling mod hverandre, og nogle af de Observationer, som ved dem kunne foretages. A. Jordgloben er en Kugle, paa hvis runde Overflade ere afbildede alle be- kjendte Lande, Have, Söer etc., saa nöiagtigen, som det lille Rum tillader dot. B. Himmelgloben er en Kugle, paa hvis runde Overflade ere afbildede de forskjellige Stjernebilleder (Constellationer) med de bekjendte Stjerner, i deres rette Beliggenhed og forholdsmæssige tilsyneladende Störreise. For at gjore sig det tydeligste Begreb om Himmelgloben maa man tænke sig at være i dens Centrum. C. Globerne ere bevægelige om en Axe, der gaaer igjennem to hinanden modsatte Punkter (det er: de ligge overalt 180° fra hinanden). Ved Axen er Globen befæstet til en Messingring, som kaldes Messing-Meridianen, eller Meri-