Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
352 dianen; denne er inddeelt i Grader saaledes, at paa den ene Side begyndes med 0° ved Æquator, og 90° ender ved Polerne; paa den anden Side findes 90° ved Æquator, og aftager til 0° ved Polerne. Den inddeelte Side af denne Ring forestiller, paa Jordkloden, Meridianen af det Sted, som stilles under den: paa Himmelkuglen derimod Meridianen for det Sted, hvis Zenith man tænker sig i den. Z). Time -Skiverne ere to smaa Ringe, hvorpaa Timerne ere mærkede; enten ere de af Messing og befæstede til Meridianen, eller de ere afbildede paa Globen. En Viser sættes paa eller ved Axen, som enten dreier sig om med Globen, om Ringen staaer fast, eller kan sættes fast, uden at folge Globens Be- vægelse, om Skiverne ere afbildede paa Globen. I dette sidste 1 ilfælde ere Ski- verne i Almindelighed dobbelte og saaledes inddeelte, at paa den inderste findes 1 anmærket ligefor 11 paa den yderste, 2 ligefor 10, og saa videre. E. Horizonten forestilles ved Overfladen af den cirkelformige Træramine, som gaaer rundt om Globens Midte, og hvori den saa at sige hænger. Paa denne findes adskillige dobbelte Cirkler eller Skaler, hvilke dog ikke altid staae i den her nedenanförte Orden. a. Den inderste er deelt i Grader, for hver Fjerdedeel-Cirkel fra 0° til 90°, saaledes at 0° enten begynder ved det Sted, hvor Messing-Meridianen skjærer Horizonten, eller ogsaa at 90° bliver anmærket ved dette Punkt. b. Den næste er inddeelt i Coæpas-Streger, saaledes at Nord og Syd blive de Punkter, hvor Messing-Meridianen skjærer Horizonten. c. Den tredie er deelt i 12 lige Dele, og hver Deel igjen i 30°. 1 hver af disse Dele er anmærket et af de 12 Himmeltegn, tilligemed det særskilte Mærke, hvormed man er bleven enig om at betegne deres Begyndelsespunkt paa Himmelkuglen. d. Den fjerde er deelt i Maaneder og Dage, og disse ere saaledes stillede, at de svare mod Hiirnncltegnene paa den tredie Cirkel i den ved den aarligc Bevægelse bestemte Orden. Saaledes vil det findes, at: 21 Marts staaer ligefor Nulpunktet i 20 April_______________________ 21 Mai.......................... __________ 21 Juni............................ 23 Juli____________________________ 23 August........................ 22 September ................... 23 October 22 November ep Væderen. 8 Tyren. n Tvillingerne. ss Krebsen. Loven. Ti£ Jomfruen. -n- Vægten. Tit Skorpionen, Skytten.