Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
353
V5 Steenbukken.
Vandmanden.
3£ Fiskene.
21 December.....................
20 Januar ........................
18 Februar........................
1. Til Globen horer endnu en Messing-Qvadrant eller Höide-Qvadrant;
dette er en tynd Strimmel Messing, i hvis ene Ende er en Hage, som kan gribe
over Messing-Meridianen og der fastskrues, saaledes at Qvadranten kan bevæges
om en Tap i Hagen.
Denne Qvadrant er inddeelt i Grader af samme Störreise som de, der fin-
des paa Messing-Meridianen.
2. Ovenanförte findes ved begge Glober, men paa Globen selv har man
draget Cirkler, hvilke, endskjöndt de tildeels ere de samme paa begge, dog ikke
alle have samme Navn paa Himmel- som paa Jord-Globen.
3. For at kunne bestemme Steders Beliggenhed paa Jorden, har man
tænkt sig Punkter og Cirkler dragne paa dens Overflade; disse findes igjen af-
bildede paa Jord-Globen og ere anförte terrest. Deel §. 7.
Pr oblemer ved Jordq loben.
4. At finde Breden og Længden af et givet Sted.
Bring Stedet under Messing-Meridianen og tæl langs denne de Grader, som
ere mellem Æquator og Stedet; dette er Breden.
Tæl Graderne paa Æquator fra forste Meridian til den Grad, som nu ei-
lige ved Messing-Meridianen; dette er Længden.
5. At finde et Sted paa Globen, naar dets Brede og Længde ere givne.
Tæl Længden paa Æquator, bring det Punkt, hvor denne ender, under
Messing-Meridianen, tæl Breden langs denne Syd eller Nord hen, eftersom Ste-
det ligger Syd eller Nord for Æquator; saa findes Stedet.
6. At finde Cours og Distance mellem to Steder.
Læg den inddeelte Side af Höide-Qvadranten (F.) over begge Steder, saa-
ledes at dens Nulpunkt kommer til at ligge ved det ene Sted, saa vil man ved
det andet Sted see, hvormange Grader der er mellem begge Steder, og disse,
multiplicerede med 15, give Distancen i Mile. Qvadrantens Direction viser paa
samme Tid, paa det nærmeste, Compasstregen mellem Stederne.
7. At finde forandrede Brede og forandrede Længde mellem to Steder.
Sög Breden af begge Steder; deres Forskjel, om de ligge paa samme Side
af Æquator, eller Summen, om de ere paa forskjellige Sider af den, er den be-
gjerede forandrede Brede. Tæl Længden for begge Steder samme Vei, begge
Öster efter, eller begge Vester efter, saa er deres Forskjel den forandrede Længde.
8. At finde Afrigningen mellem to Steder.
Afmærk begge Steders Længde-Cirkler, ved at drage Linier langs Messing-
Meridianen igjennem begge Steder, afmærk ligeledes den Brede-Parallel, som er
Lærebog i Stynnandskiinslen. 1 l). • 23
___________________________________________________________________