Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
354
midt imellem begge Steders Brede-Paralleler, læg Höide-Qvadranten langs denne
sidste, saaledes at dens Nulpunkt falder ved den ene Længde-Cirkel; saa sees
ved den anden Længde-Cirkel, hvormange Grader Åfvigningen er stor, og disse,
multiplicerede med 15, give Åfvigningen i Mile.
6. At finde Solens Plads en given Dag.
Sög blandt Maanederne paa Horizonten den givne Dag, lige ud for denne
paa Himmeltegnenes Cirkel findes, i hvilket Tegn Solen staaer den Dag, og
hvormange Grader den er inde i Tegnet; findes f. Ex. saaledes, at Solen staaer
14° inde i Cancer, saa opsöges paa Ecliptica det Tegn, der betyder Cancer,
hvilket seer ud, som hosstaaende: sö, fra dette tælles 14° Öster efterj saa haves
Solens Plads. Paa samme Maade bærer man sig ad i ethvert andet Tilfælde.
7. Naar man har givet Dagen og Tiden paa et Sted^ da at finde, hvilket
Sted Solen i det Öieblik staaer lodret over.
Dette oplyses bedst ved et Exempel:
Hvilket Sted vil Solen staae lodret over den 3 April, naar Kl. er F. M.
i Kjöbenhavn?
Find Solens Plads i Ecliptica, det vil være i den 14° i Tegnet Aries (°Y°);
stil den under Messing-Meridianen og sæt et Mærke paa denne ligefor Solens
Plads, det vil være omtrent 5° Norden for Æquator. De Steder, hvis Brede er
5° nordlig, ville da faae Solen lodret over sig den Dag. Stil da Kjöbenhavn
under Messing-Meridianen og stil Time-Viseren paa 12 Timer, drei Globen
T. Vester efter, saa komme de Steder under Meridianen, som have Middag, naar
Klokken er 6| F. M. i Kjöbenhavn, og blandt disse vil N. V. Pynten af Sumatra
have 5° Brede, fölgelig efter det foranslaaende have Solen lodret over sig i den
Öieblik.
8. At finde, paa hvilken Dag i Aaret Solen vil komme lodret over et
givet Sted.
Nota. Stedet maa ligge mellem begge Vendekredsene, det er: i den
varme Zone.
Exempel. Paa hviken Dag vil Solen komme lodret over Öen St. Helena,
som ligger paa 15° 53' Syd-Brede? Mærk Stedets Brede paa Messing-Meridianen,
drei Globen og mærk, paa Ecliptica de to Punkter, som passere Mærket paa Mes-
sing-Meridianen, disse ere 13° i Tegnet Scorpio (Tit), som paa Horizonten vil
sees at svare mod den 5te November, og 17^° i Tegnet Aquarius ($#), som
svarer til den 6le Februar, paa hvilke to Dage Solen vil staae lodret over Öen
St. Helena. Paa samme Maade findes, at Solen vil staae lodret over Barbados
den 24de April og 18de August.
9. Naar Tiden paa et Sted er given, at finde^ hvad Klokken er paa et andet
givet Sted.
F. Ex. Hvad er Klokken i Greenwich, naar Klokken er 10 F. M. i Kjö-
benhavn? Man stiller Kjöbenhavn under Messing-Meridianen, og Viseren paa 10,