Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

355 dreier Globen til Greenwich kommer under Meridianen, saa vil Viseren angive omtrent9] F. M., som er Klokken i Greenwich. For ikke at tage feil af F. M. og E. M. kan man folge denne almindelige Regel: det Antal Timer, som Vise- ren passerer, inden det givne Sted kommer under Messing-Meridianen, drages fra det givne Klokkeslet, om Globen er dreiet mod Öster, men lægges til det givne Klokkeslet, om den er dreiet mod Vester, saa faaes det forlangte Klokkeslet. 10. At finde alle de Steder, hvor, til en given Dag og Tid, Solen er i Stigning eller Daling, og hvor det er Middag og Midnat. Find (efter No. 7) det Sted, Solen staaer lodret over den givne Dag og 1 idj stil Globen paa dette Steds Brede, det er: stil Nord-Polen over Nord, om man er paa Nordbreden, Syd-Polen over Syd, om man er paa Sydbreden, saa- langt fra Horizonten, som Breden er stor. Stil da det fundne Sted under Mes- sing-Meridianen, saa vil Solen være i Stigning for alle de Steder, som ligge Vest for Messing-Meridianen; men i Daling for alle de Steder, som ligge Ost for den. Alle de Steder, der ligge under Meridianen fra Polen op efter til den anden Pol, have Middag, alle de andre Steder under Meridianen fra Polen ned ad mod Horizonten og til den anden Pol have Midnat. Alle de Steder, som ere over Horizonten, have Dag, alle de andre have Nat i dette Öieblik. 11. At finde et Steds Antipode, eller det lige modsatte Sted paa Jorden, det Sted, som har samme Tider paa Dagen, men modsatte Aarstider, og det Sted, som har samme Aarstider, men modsatte Dagstider. Stil det givne Sled under Messing-Meridianen, og tæl, fra Æquator til den modsatte Side, saamange Grader, som Breden af dette er stor, saa findes etSted, som har samme Tid paa Dagen, men modsatte Aarstider. Stil Viseren paa 12, og drei Globen, til den kommer til de næste 12 Timer, saa findes et Sted under Meridianen, paa samme Brede, som det givne, der har samme Aarstider, men modsatte Dagstider; og endelig paa samme Side af Meri- dianen, som dette sidst fundne ligger, findes, ved at tælle Breden af det givne Sted fra Æquator og til den modsatte Side af sidst fundne, det Punkt, som er Antipode for hiint givne Punkt. 1. For at kunne bestemme Himmellegemernes Stilling med hverandre, har man tænkt sig Punkter og Cirkler dragne paa Himmelkuglen, ligesom ved Litr. H er anfört for Jorden; disse ere igjen afbildede paa Himmelgloben, og ere an- førte astr. Deel §. 53 til 82. Probl emer ved Himmelgloben. K. Da Solens Bane er afbildet paa begge Globerne, kunne alle de Proble- mer, hvori Solen alene kommer i Betragtning, lige godt oplöses ved begge5 de andre Problemer maae derimod oplöses ved Himmelgloben. 23”