Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

356 l. Meridianen paa Himlen bliver ved Globen forestillet ved Messing-Meri- dianen; det er altsaa en Storcirkel, som gaaer igjennem begge Poler, Zenith og Nadir. ' Den Deel af denne Meridian, som gaaer fra Polen igjennem Zenith op ti næste Pol, kaldes: Meridianen over Polen, og de Himmellegemer, som ere der- under, siges at være paa deres Höieste, eller ere saa langt fra Horizonten, som de med deres havende Declination kunne komme, ifald de ere over Horizonten, eller saa nær under Horizonten, som de kunne komme, ifald de ere under Hori- zonten. Den anden Deel af Meridianen, som gaaer fra Polen imod Horizonten til den anden Pol, kalder man Meridianen under Polen, og de Himmellege- mer, som ere derunder, siges at være paa deres Laveste, eller ere saa nær Horizonten, som de kunne komme, ifald de ere over Horizonten, eller saa langt under Horizonten, som de kunne komme, ifald de ere under Horizonten. De to Punkter, hvori Meridianen skiærer Horizonten, ere Syd- og Nordpunkterne; det Punkt, som er nærmest Nord-Polen, er Nordpunktet, og det Punkt, som er nær- mest Syd-Polen, er Sydpunktet. Nord-Polen maa derfor altid stilles over det med Nord betegnede Punkt, eller om Syd-Polen skal være over Horizonten, maa den staae over det med Syd betegnede Punkt. m. At finde et Himmellegemes Declination, Rectascension, Brede og Længde, Höide og Azimuth. n. Declinationen. Stil Himmellegemet under Messing - Meridianen, og tæl Graderne fra dette ned til Æquatorj det er: Declinationen Syd eller Nord. o. Rectascensionen. Naar Himmellegemet er stillet under Messing-Meridia- nen, vil Æquatorgraden ved Meridianen angive Rectascensionen. Breden. Læg Höide-Qvadranten fra Ecliptica-Polen over Himmellege- met, og tæl Graderne mellem dette og Ecliptica; dette er Breden. Længden angives ved det Punkt eller den Grad, som er lige ved den inddeelte Side af Höide-Qvadranten. p. Höiden. Stil Höide-Qvadranten i Zenith og læg den derpaa over Him- mellegemet, saa er Höiden det Antal Grader, som findes mellem dette og Ho- rizonten. « q. Azimuthen tælles da fra Nord eller Syd og hen til Höide-Qvadrantens inddeelte Side. Har man givet Rectascension og Declination, og skal finde Himmellegemet, tælles forst Rectascensionen og siden Declinationen; ligeledes tælles först Læng- den, siden Breden, eller torst Azimuthen og siden Höiden, hvorved Himmellege- met vil findes. 2. At stille Globen paa Breden til Middag, og at finde Zenith. a. Er det Nordbrede, stilles Nordpolen ligesaa höit over Nordpunktet i Horizonten, som Breden er stor, paa Sydbrede stilles Sydpolen saa höit over Sydpunktet, som Breden er stor, saa er Globen stillet paa Breden; og alle de