Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

357 Himmellegemer, som paa Globen vise sig over Horizonten, ville ogsaa virkelig paa den Brede komme over den. b. Zenith er ligesaa langt fra Æquator, som Breden er stor, eller 90° fra Horizonten. c. Solens Plads den bestemte Dag findes, som ved 6te Problem ved Jord- globen; den stilles under Meridianen, paa sit Höieste, og Viseren paa 12, saa er Globen stillet saaledes, som Himlen vi! see Tid om Middagen. 3. At finde Breden ved et Himmellegeme, maalt i Meridianen paa sit Höieste. Stil Himmellegemet under Meridianen i Nord eller Syd, eftersom det er maalt paa den nordre eller sondre Side, tæl saamange Grader, som Höiden er stor, fra Himmellegemet ned mod Horizonten, og stil dette Punkt af Meri- dianen lige i Horizonten; saa ville Graderne fra Horizonten til Polen være Breden. (See Probl. 2 — a); 173 og 74 astr. D. Ved dette Problem maa nöie bemærkes Folgende: a. At man stiller Globen saaledes, at Himmellegemet, ved dens Dreining om Axen, intet Sted kommer længere fra Horizonten, end naar det er under Meridianen. b. At Polen kommer paa den rigtige Side; dersom f. Ex. ved Himmelle- gemets Stilling, Nordpolen kommer over Syd, eller Sydpolen over Nord i Hori- zonten, saa er den urigtige Pol over Horizonten, og den anden maa da dreies op paa sin tilsvarende Side, om Problemet skal kunne oploses. 4. At finde Breden ved et Himmellegeme, maalt i Meridianen paa sit Laveste. Har Himmellegemet Nord-Declination, stilles det i Nord under Meridianen imellem Nordpolen og Horizonten, Höiden tælles fra Himmellegemet ned mod denne, dette Punkt af Meridianen stilles lige i Horizonten; saa er Breden liig det Antal Grader, som indbefattes mellem denne og Polen. Har Himmellegemet Syd-Declination, stilles det i Syd under Meridianen med Sydpolen over Horizonten o. s. v. 5. At finde, naar en Stjerne eller andet Himmellegeme kommer i Meri- dianen paa sit Höieste og Laveste, samt dets Høide paa disse Steder, naar Dagen og Stedets Brede ere givne. Stil Globen paa Breden (2), find Solens Plads (6 Problem Jordgloben), stil Solen i Meridianen paa sit Höieste og Viseren paa 12, drei Globen, til Himmel- legemet kommer paa sit Höieste, saa vil Viseren angive Klokkeslettet, hvilket er E. M., om Solen er Vest for Meridianen, men F. M., om Solen er Ost for Meridianen. Afstanden fra Himmellegemet til Horizonten er Höiden. Dreies Globen, til Himmellegemet kommer paa sit Laveste, vil Viseren angive Klokke- slettet 12 Timer sildigere eller tidligere, og Höiden tælles paa almindelig Maade. Anmærkning. Istedetfor ved Viseren at finde Klokkeslettet, kan man, naar Solen er i Meridianen, sætte et Mærke paa Æquator ved Messing-Meridianen, og naar Globen er bleven stillet saaledes, som Opgaven angiver, atter sætte et