Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
357
Himmellegemer, som paa Globen vise sig over Horizonten, ville ogsaa virkelig
paa den Brede komme over den.
b. Zenith er ligesaa langt fra Æquator, som Breden er stor, eller 90° fra
Horizonten.
c. Solens Plads den bestemte Dag findes, som ved 6te Problem ved Jord-
globen; den stilles under Meridianen, paa sit Höieste, og Viseren paa 12, saa
er Globen stillet saaledes, som Himlen vi! see Tid om Middagen.
3. At finde Breden ved et Himmellegeme, maalt i Meridianen paa sit Höieste.
Stil Himmellegemet under Meridianen i Nord eller Syd, eftersom det er
maalt paa den nordre eller sondre Side, tæl saamange Grader, som Höiden er
stor, fra Himmellegemet ned mod Horizonten, og stil dette Punkt af Meri-
dianen lige i Horizonten; saa ville Graderne fra Horizonten til Polen være Breden.
(See Probl. 2 — a); 173 og 74 astr. D.
Ved dette Problem maa nöie bemærkes Folgende:
a. At man stiller Globen saaledes, at Himmellegemet, ved dens Dreining
om Axen, intet Sted kommer længere fra Horizonten, end naar det er under
Meridianen.
b. At Polen kommer paa den rigtige Side; dersom f. Ex. ved Himmelle-
gemets Stilling, Nordpolen kommer over Syd, eller Sydpolen over Nord i Hori-
zonten, saa er den urigtige Pol over Horizonten, og den anden maa da dreies
op paa sin tilsvarende Side, om Problemet skal kunne oploses.
4. At finde Breden ved et Himmellegeme, maalt i Meridianen paa sit Laveste.
Har Himmellegemet Nord-Declination, stilles det i Nord under Meridianen
imellem Nordpolen og Horizonten, Höiden tælles fra Himmellegemet ned mod
denne, dette Punkt af Meridianen stilles lige i Horizonten; saa er Breden liig
det Antal Grader, som indbefattes mellem denne og Polen.
Har Himmellegemet Syd-Declination, stilles det i Syd under Meridianen med
Sydpolen over Horizonten o. s. v.
5. At finde, naar en Stjerne eller andet Himmellegeme kommer i Meri-
dianen paa sit Höieste og Laveste, samt dets Høide paa disse Steder, naar
Dagen og Stedets Brede ere givne.
Stil Globen paa Breden (2), find Solens Plads (6 Problem Jordgloben), stil
Solen i Meridianen paa sit Höieste og Viseren paa 12, drei Globen, til Himmel-
legemet kommer paa sit Höieste, saa vil Viseren angive Klokkeslettet, hvilket
er E. M., om Solen er Vest for Meridianen, men F. M., om Solen er Ost for
Meridianen. Afstanden fra Himmellegemet til Horizonten er Höiden. Dreies
Globen, til Himmellegemet kommer paa sit Laveste, vil Viseren angive Klokke-
slettet 12 Timer sildigere eller tidligere, og Höiden tælles paa almindelig Maade.
Anmærkning. Istedetfor ved Viseren at finde Klokkeslettet, kan man, naar
Solen er i Meridianen, sætte et Mærke paa Æquator ved Messing-Meridianen,
og naar Globen er bleven stillet saaledes, som Opgaven angiver, atter sætte et