Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

358 Mærke ved Meridianen paa Æquator; man tæller Graderne mellem begge Mær- ker, forandrer dem til Tid, saa haves Klokkeslettet E. M., om Solen er Vest for Meridianen; men om Solen er Ost for Meridianen, drages dette fra 12 limer, saa haves F. M. Klokkeslet. 6. At finde, hvilke Stjerner der ere i Meridianen en given Tid. Stil Globen paa Breden, find Solens Plads, stil den i Meridianen paa sit Höieste, og Viseren paa ]2, drei Globen Vester efter, om det er E. M., Øster efter, om det er F. M., til Viseren angiver det bestemte Klokkeslet; de Stjerner, der da staae under Messing-Meridianen, ere i Meridianen; thi Globen har nu den Stilling, som Himlen virkelig paa den Tid vil have. Alle de, der ere over Horizonten, ere synlige, alle de, der ere under Horizonten, ere usynlige. Det vil sees, at de synlige Stjerner i Meridianen ere alle de, som have Declination af samme Navn som Breden, og de, hvis Declination af modsat Navn med Breden er mindre end Complementer) deraf. De Stjerner, som ere i Meridianen under Polen, ere paa deres Laveste, og de synlige blandt disse have Declination af samme Navn som Breden. Vil man ikke bruge Viseren, sættes et Mærke paa Æquator ved Meridianen, naar Solen er i Meridianen, Tiden fra M. D. gjöres til Grader og tælles Öster efter, om det er E. M., Vester efter, om det er F. M.; saa findes det Punkt, som bör stilles under Meridianen for, som for, at vise Stjernerne. 7. At finde et Himmellegemes Amplitude, samt hvad Tid det staaer op og gaaer ned. Stil Globen paa Breden, find Solens Plads, stil Solen i Meridianen, og Vi- seren paa 12, sæt tillige paa Æquator et Mærke ved Meridianen, stil det Him- mellegeme, hvis Amplitude etc. man vil söge, i Horizonten, og sæt atter et Mærke paa Æquator ved Meridianen, saa angiver Viseren Klokkeslettet, naar det staaer op, om det er stillet i den östre Horizont, eller naar det gaaer ned, naar det er stillet i den vestre Horizont; dette Klokkeslet er F. M., om Solen er Ost for Meridianen, E. M., om Solen er Vest for Meridianen. Tæller man Graderne af Æquator mellem begge Mærkerne og gjör dem til Tid, saa haves Tiden fra Middag. Horizontbuen fra Oster til Opgangspunktet, eller fra Vester til Nedgangs- punktet, er Amplituden. 8. Naar Stedets Brede og et Himmellegemes Höide ere givne, da at finde dette Himmellegemes Azimuth og hvad Klokken er. Stil Globen paa Breden, og Höide-Qvadranten i Zenith, find Solens Plads, stil den i Meridianen, og Viseren paa 12, sæt tillige et Mærke paa Æquator ved Meridianen. Drei Globen og Höide-Qvadraoten, indtil Himmellegemet kommer under Qvadranten, og ved den Grad, som angiver Höiden, sæt atter et Mærke paa Æquator ved Meridianen; saa vil Buen af Horizonten, imellem Höide-Qva- dranten og Nord, ifald man er paa Nordbrede, angive Azimuthen; er man deri-