Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

359 mod paa Sydbrede, tælles fra Höide-Qvadranten til Syd. Viseren vil angive Klokkeslettet, som er F. M., om Solen staaer Ost for Meridianen, E. M., om den staaer Vest for Meridianen. Tæller man Graderne mellem begge Mærker paa Æquator, og forandrer dem til Tid, saa haves Tiden fra Middag. Anmærkning. Disse Regler, som i 7 og 8 ere anförte, gjelde for ethvert hvilketsomhelst Himmellegeme, hvad enten det er Solen, en Stjerne, Maanen eller en Planet; dog maa man først afmærke Maanens eller Planetens Plads paa Globen, om disse skulle bruges, efter deres Declination og Rectascension, eller Brede og Længde, saaledes som de findes i Nautical-Almanac eller andre Tabel- ler, og da maa man tage Planeternes geocentriske Bestemmelser, thi disse ere med Hensyn paa Jorden; de helio centr iske Bestemmelser ere med Hensyn paa Solen. 9. Tusmörket begynder og ender, naar Solen er 18° under Horizonten; vil man altsaa söge denne Tid, saa stilles Globen paa Breden, Solen i Meridia- nen, og Viseren paa 12, Höide-Qvadranten i Nadir, som er under Horizonten, ligesaa langt fra Æquator, som Breden er stor, og 90° fra Horizonten. Man dreier da Globen og Qvadranten, til Solen er 18° under Horizonten, og fortfarer iövrigt, som i 8 er forklaret, for at finde Klokkeslettet. Disse ere de væsentligste Problemer, som kunne oplöses ved Globerne; de kunne vel benyttes i enkelte flere Tilfælde, men ikke til Oplosning af Proble- mer, hvori der forekomme flere end een sphærisk Triangel. Globernes væsentligste Nytte er den, at man ved Underviisning med större Lethed kan bringe Eleverne til at forstaae det Forklarede; thi meget nöiagtige Resultater kan man ikke vente sig af et saadant Instrument. De ere ogsaa til Lettelse, naar man vil skaffe sig nye Problemer til Övelse for Andre.