Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

VINDE. Öen Luft eller Atmosphære, som omgiver Jordkloden og strækker sig flere Mile over dens Overflade, er ved sin Elasticitet istand til at udvide sig saa- ledes, at den kan indtage et större Rum, og at kunne sammenpresses i et mindre, end den forst indtog. De væsentligste Aarsager, der kunne bevirke disse Forandringer, ere Varme og Kulde5 den forste fortynder eller udvider, den sidste sammenpresser eller fortætter Luften j naar derfor nogen Deel deraf bliver opvarmet, vil den koldere, eller tættere Luft fra Naboegnene söge at brede sig ud igjen i hiin opvarmede Egn, for atter at tilveiebringe en Ligevægt i Luften, fölgelig erholde en Bevægelse imod den tyndere Luft-Region, og der- ved fremvirkes de Luftstromme, vi kalde Vinde. Uagtet forskjellige Aarsager kunne bidrage til at frembringe denne Ujevn- hed i Atmosphærens Tæthed, saa er den mest almindelige og uforanderligste dog Solstraalernes Indflydelse, ved hvilke Luften, i Regionerne nær Æquator, bliver opvarmet i en höi Grad, og følgelig mere fortyndet end den, som er nær- mere Polerne; herved vil den tættere Luft erholde en Bevægelse fra Nord og Syd henimod Æquator, for at gjenoprette den ved Opvarmeisen tabte Ligevægt. Men da Jordens Omdreining om Axen skeer fra Vester mod Öster, og saaledes omvendt Solen synes at flytte sig uafladelig mod Vester, saa vil ogsaa den op- varmede Luft bestandig være vestligere end den kolde, denne altsaa bestandig strømme mod Vester; da nu den hele Luftmasse i Nærheden af Æquator vil antage denne Bevægelse, saa folger heraf en stadig östlig Vind i disse Egne. Foreningen af disse tre Luftstromme, den ene fra Nord, don anden fra Syd, begge mod Æquator, og den tredie langs Æquator Vester efter, vil fremvirke en nordostlig Vind paa den nordre Halvkugle, og en sydostlig Vind paa den söndre Halvkugle. Dersom hele Jordens Overflade var So, vilde disse Vinde blæse bestän- digen, uden Afbrydelse, hele Jorden rundt, fordi Vandets Varmegrad ikke er