Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
361
underkastet betydelige Forandringer, og næsten overalt, især i den varme Zone,
er ligestor.
Landet derimod antager, efter dets forskjellige Beskaffenhed og Aarstiderne,
ogsaa meget forskjellig Varmegrad; Atmosphæren over det maa følgelig ogsaa,
paa forskjellige Steder og Tider, være meget forskjellig opvarmet, og herved
fremstaae da nye Luftstromme i andre Directioner, hvilke, efter deres forskjel-
lige Kraft, kunne formindske, forandre eller endog ganske afbryde den ellers
almindelig herskende Vind.
Men ligesom det her er sagt, at Solen virker paa Atmosphæren ved sin
Evne til at udvikle Varme, saaledes maa den ogsaa virke ved sin Attraction
paa samme Maade og med endnu hurtigere Virkning, end paa Havet; ja endog
Maanen har rimeligviis Indflydelse paa Atmosphæren ved sin lignende Egenskab,
og af disse to Himmellegemers forskjellige Stilling og deraf flydende forskjellige
Virkning vil muligen største Delen af de Phænomener kunne forklares, som man
moder paa de Strög, hvor de stadige Vinde herske.
Vinde af kort Varighed fremvirkes ofte ved Lynild, eller andre dectriske
Særsyn; ofte blive Solstraalerne afbrudte ved mellemkommende Skyer eller
Dunster, og saaledes kan een Deel af et Land være mere opvarmet end en
anden. Desforuden kan Regn og andre tilfældige Omstændigheder foraarsage til-
fældige Forandringer i Atmosphærens Varmegrad, hvilke alle bevirke nye Luft-
strømme fra de koldere til de varmere Egne.
Paa de Strækninger af Atlanter-Havet, som ligge langt fra Land mellem
28 til 30° Nord- og Sydbrede, hersker en bestandig östlig Vind, fremvirket ved
de allerede fremsatte Aarsager. Paa den nordre Side af Æquator blæser den
nordostlig, paa den sondre Side sydostlig, og mere nordlig eller sydlig, som den
er længere fra Æquator j disse Vinde kaldes Nordost- eller Sydost-Passatvinde.
Men vi maae ikke antage, at de angivne Grændser ere uden Undtagelse;
thi baade deres Directioner og de Rum, de indtage, vexle ofte med Aarstiderne.
Naar Solen nærmer sig Krebsens Vendekreds, strækker Sydost-Passaten sig
længere Norden for Linien og er mere sydlig end S. O., ligesom ogsaa Nordost-
Passaten da trækker sig mere östlig, hvilket ligefrem kan forklares af det for-
hen Anförte; derimod naar Solen er i Steenbukkens Vendekreds, strækker Nord-
ost-Passaten sig sydlig for Linien og er nordligere end N. O., hvorimod Sydost-
Passaten drager sig mere östlig.
Sydost-Passaten strækker sig almindeligviis indtil 5 å 6° Nordbrede og
naaer stundom til den 7° efter Aarstiderne. Undertiden stöde Passatvindene
«
næsten sammen 5 til andre Tider er der et Rum imellem dem af flere Graders
Brede, hvor Havblik, Lynild, svære Vind- og Regnbyger herske; ogsaa har man
imellem Passatvindene havt sydvestlige Vinde.
Passatvindene naae til en höiere Brede paa Kysterne af Nord- og Syd-