Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

366 og foranderlige Vinde, stundom endog Stille, indtil den regullaire Monsoon be- gynder og har erholdt Kraft nok til at blæse stadig. Omskiftningen af N. O. og S. V. Monsoonerne ledsages ofte af heftige Vind- byger, af hvilken Aarsag Skibe, bestemte Syd fra til Bombay, aldrig mellem Ma- labar og Afrika söge denne sidste Kyst ved Begyndelsen af N. O. Monsoonen, især i Mai Maaned; af samme Grund undgaae de ligeledes Coromandelkysten i October; thi det er en mærkværdig Sandhed, at det slette Veirs Maaned paa Malabarkysten er det gode Veirs Maaned paa Coromandel, og omvendt, uagtet disse Kyster ligge paa samme. Halvö. Den mest sandsynlige Aarsag til disse periodiske Forandringer i Vindens Direction synes at være Solens Plads i Ecliptica paa de forskjellige Aarstider; thi naar Solen nærmer sig Krebsens Vendekreds, bliver Jordbunden i Persien, Bengalen, China og de nærliggende Lande saa betydelig mere opvarmet end Havet Syd for disse Lande, at N. O. Passatvindens Luftstrøm bliver afbrudt saa- ledes, at den blæser fra Syd mod Norden imod den Direction, den vilde tage, om intet Land var der; men da de höie Bjerge i Afrika hele Aaret igjennem ere overordentlig kolde, blive de lave Lande i Indien Osten for det varmere end Afrika om Sommeren, og Luftstromme maae altsaa drage sig mod Osten. Deraf kommer det, at Vindene i disse Egne blæse fra S. V. mellem April og October, tvertimod Passatvindene i det atlantiske og Stille Hav paa samme Breder; men naar Solen nærmer sig Steenbukkens Vendekreds, blive disse nord- lige Lande koldere, og Passatvinden antager den naturlige Direction fra N. O. Efter samme Princip kan man forklare Monsoonerne nær Ny-Holland, en umaadelig Landstrækning S. O. for Sunda- og Molucca-Öerne; thi naar Solen sees i Krebsens Vendekreds, vil Luftstrommen, endog uafhængig af Passatvinden, komme fra S. O. for at gjenoprette Ligevægten mod N.V., og tvertimod i No- vember, December og Januar, medens Solen er næsten vertical over en stor Deel af Ny-Holiand, vil Luftstrommen mellem Sunda- og Molucca-Öerne komme fra N.V., for at opfylde det fortyndede Luftrum, som fremstaaer ved Luftens Opvarmelse, og saaledes foraarsage en afvexlende S. O. og IN. V. Monsoon. Aarsagerne til Land- og Sövinde, hvilke især herske mellem Vendekredsene og aldrig strække sig over 3 til 4 Mile tilsöes, kunne forklares paa samme Maade, som Monsoonerne; thi om Dagen bliver Soen aldrig saameget opvarmet af Solen, som Landet, ikke heller afkjöles den i den Grad om Natten, som dette; derfor vil Söluften strömme ind mod Land, naar dette i Dagens Löb opvarmes, og Luften over det fortyndes, og saaledes fremkommer Sövinden (Söbrise); paa den anden Side, naar Landet, efter Solens Nedgang, bliver 'koldere end Havet, vil Luftströmmen komme fra Land mod Soen, og derved fremvirke Landvinden.