Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

370 hvorledes han vilde mode det; herved erhverver han sig det sikkre Oie, den Koldblodighed og Aandsnærværelse, som ere saa nödvendige, for at kunne vente et heldigt Udfald, og uden hvilke han aldrig bliver en fuldkommen Sömand. De Momenter, som her fremsættes, have til Hensigt at lede Opmærksom- heden hen paa Gjenstande, som man ellers ofte lader gaae forbi, uden at tænke derover; de ere simple, men give Anledning til at udstrække Grandskningen end videre. Nogle af de Hovedegenskaber, et godt Söskib bor have: 1. Stivhed, eller Evne til at modstaae Vindens Kraft, som, i Seilads ved Vinden, stiger at krænge Skibet. En Orlogsmand bör kunne bruge sit Batterie i en Bramseils Kuling, med alle Raaseil til. 2. Magelighed, eller den Egenskab, at dets Slingrings- og Duvnings-Bevæ- gelser ere jevne, og uden voldsomme Overgange fra den ene til den anden. 3. Velseiling, det er: at det med en Seilföring, som passer efter Kuling og Sö, opnaaer den störste mulige Hastighed gjennem Vandet, som Skibe af dets Klasse kunne opnaae. Skibets Dybgaaende og Styrlaslighed have væsentlig Indflydelse herpaa. 4. Vel styrende, det er: at det ikke, naar det styrer Cours, ved eller for Vinden, tager nogen betydelig Giir, naar Rorets Stilling ikke forandres; at det folger enhver liden Bevægelse, Roret gives, at det vender godt, naar Seilene manoeuvreres derefter, at det falder af uden Vanskelighed m. m. Dybgaaende, Styrlastighed og Seilföring have Indflydelse paa denne Evne. 5. Passende Styrke i sin Bygning. Til Opnaaelsen heraf er det fornødent, at Skibet gives Dannelse og Styrke overeensstemmende med dets paatænkte Bestemmelse, og Seil, Rundholter m. m. derefter; samt at Lasten og de övrige Vægter fordeles saaledes, at deres Tyng- depunkt falder i en passende Afstand fra Vandgangen og Skibets Midte. De sværeste Vægter bör ikke ligge nederst i Skibet, thi da ville Skibets Bevægel- ser blive voldsomme, hvorved baade Skrog og Reisning lide; lægges den meste Vægt for, vil Skibet blive for luvgjerrigt, thi zlgterseilene virke da med en större Dreiningskraft end Forseilene; og omvendt vil det blive for löit paa Ro- ret, om Skibet lægges formeget paa Hælen, thi da erholde Forseilene störst Dreiningskraft, forudsat at i begge Tilfælde Seilene ikke ere stillede perpendi- culairt paa Kjolen. S ellene s oij Horets JVirkning, Ethvert Seil, som paavirkes af Vinden, vil igjen virke paa Skibet efter Perpendiculairen af den Stilling, det er givet; saaledes, om Seilet staaer per- pendiculairt paa Kjolen, vil det virke i en Direction parallelt eller langs med Skibets Kjöl (§. 38 terr. Deel); stilles det derimod i nogen anden Direction