Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

371 FGH Fig. 260, og Vindens Virkning paa det skeer efter Directionen TG, vil Seilets Virkning blive efter Directionen G Q, som er perpendiculair paa F H. Et Sei! paa Mesanmasten, stillet som MO, vil saaledes, naar Vinden kom- mer ind i Seilet fra Agtersiden, det er: naar Seilet staaer fuldt, virke i Direc- tionen NS, og bevirke, at Agterskibet drives fra Vinden, hvorved Forskibet vil pege mere op imod Vindens Direction, eller Skibet vil dreie paa den Maade, som kaldes Luvning. Det samme er Tilfældet med et Seil paa Stormasten, som FH; men dets Evne til at drive Skibet er ikke saa stor, som den MO besid- der, forholdsviis til deres Störreise. Et Seil paa Fokkemasten, stillet som IL, vil, naar Vinden kommer ind fra Agtersiden, virke efter Perpendiculairen KR og foraarsage, at Forskibet fjerner sig fra Vindens Direction, eller fremvirke den Bevægelse, som kaldes Affald. Kommer derimod Vinden paa Seilenes Forside, det er: naar de ere bakke, og de ere stillede som for, vil deres Virkning skee i den modsatte Direction af den, de nævnte Perpendiculairer angive, og deres Virkning paa Skibet vil da blive modsat af den for anförte, saaledes at Agterseilene ville virke til Affald Forseilene derimod til Luvning; alt under den Forudsætning, at Ræernes Luv Nok er foran for Perpendiculairen paa Skibets Kjöl, og naar et Seil er saaledes stillet, siges det at være indbrast over samme Boug. Er Raaens Luv Nok derimod stillet agter for Perpendiculairen paa Skibets > siges det at være indbrast over den anden Boug, og Virkningen bliver da aldeles modsat den forhen angivne. Heraf folger: at naar Seilene ere indbraste over samme Boug, ville Agter- seilene naar de staae fulde, virke til at luve; men blive de bakke, virke de til Affald. Forseilene ville som fulde virke til Affald, men som bakke til Luvning. Ere Seilene indbraste over den anden Boug, ville Agterseilene, naar de staae fulde, virke til Affald, men blive de bakke, virke de til Luvning, og Forseilene ville, om de staae fulde, virke til Luvning, men staae de bakke, virke de til Affald. Jo nærmere Seilet staaer i Stillingen perpendiculairt paa Skibets Kjöl, jo nærmere vil ogsaa dets Perpendiculair falde langs med denne, og om den falder for efter, virke til Fart, men falder den agter efter, til Sakning. Jo nærmere Seilet er stillet den langskibs Direction, jo længere falder dets Perpendiculair fra Kjolens Direction, og jo mindre vi! det virke til Fart eller Sakning. Heiai folger, at man i l>i-de-Vinds Scilads bor vogte sig for overdreven Skjærpniog, naar man önsker at erholde den største mulige Fart. Erfaring har lært: at naar Raaseil stilles saaledes, at de gjöre en Vinkel af omtrent 2| Streg, eller omtrent 28° med Skibets Kjöl, vil et passende Forhold mellem lart, Afdrift og Fordeel i Luven finde Sted, og man bor derfor holde sig nær- 24*