Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

312 ligen dertil. Stagseilene virke, ifölge deres Stilling, mere til Afdrift og Drai- ning end Fart, derfor bor Stagseilene mellem .Masterne ikke altid bruges i Bi- de-Vind Seilads, men kun da, naar den Fart og Krængning, de give, tilbyder en Fordeel, der overveier den Skade, som den forøgede Afdrift kan forvolde. Naar Skibet bevæger sig igjennem Vandmassen, eller ligger fast i Strom, vil Roret, naar det ikke ligger aldeles midtskibs, mode en Modstand af Vand- massen, der virker paa samme Maade, som Vinden i Seilene, det er: perpendi- culairt paa dets Stilling. Jo nærmere Roret ligger midtskibs, jo nærmere falder Perpendiculairen ved tvers, men jo mindre er ogsaa den Kraft, hvormed det paavirkes af Vandmassen. Jo nærmere Boret ligger tvers, jo længere falder Perpendiculairen fra tvers, og jo mindre virker det til Dreining. Erfaring har lært: at den største Vinkel, Roret bör kunne gjöre med Kjolen, er mindre end 45°. Naar Roret bevæges om sine Hager mod Styrbord, saaledes at Roerpinden gaaer mod Bagbord, siges Roret: at ligge Bagbord; ligeledes naar Roerpinden bringes over om Styrbord, siges Roret: at ligge Styrbord, uagtet det da egent- ligen viser fra Lykkerne mod Bagbord. De samme Regler gjelde om Brugen af Benævnelserne op og ned; naar Roerpinden lægges til Luvart, siges Roret: at lægges op; og omvendt: at lægges ned, naar Roerpinden lægges mod Læ. Paa enkelte Skibe farer Roerpinden agter efter, men ved Benævnelserne om Rorets Beliggenhed, Styrbord eller Bagbord betragtes den altid, som om den viste for efter. Naar Skibet har Fart, og Roret lægges Bagbord, som i Stillingen A B (Fig. 260), vil Vandmassen stede mod Forsiden, og Rorets Virkning skeer i en Per- pendiculair til den modsatte Side, eller agterud og mod Bagbord. Man kan vel ikke sige, at Agterskibet derved dreies henimod denne Direction, men det moder störte Vanskelighed i at folge den Direction AP, end om denne Hindring ikke fandt Sted, og herved vil Forskibet dreies fra Directionen AP til en anden, som nærmer sig mod I. Et Forsög, som let kan anstilles, vil tydeliggjöre denne Rorets Virkning. Paa den ene Ende af en Stang eller Stok befæster man et Stykke Træ omtrent i Rorets Direction, og saaledes, at Stangen kan ligge paa og drages langs et Bord eller deslige, uden at Træet rorer det; en Snor fastgjöres til Stangen noget længere fra Træet end Stangens halve Længde; naar man nu ved denne drager Stangen fremad, vil den flytte sig i samme Direction, som Snoren; men moder det fremstaaende Træ nogen Modstand, vil Slangen dreie sig til den ene Side, paa hvilken Modstanden befinder sig, uden at Træet flytter sig fra det, som modsætter sig dets Fremskriden, og netop paa samme Maade virker Roret paa Skibet, naar det har Fart.