Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

373 Heraf er det klart, at naar Roret lægges Bagbord, maa Forskibet dreie sig mod Styrbord, og omvendt, at naar Roret lægges i Læ, maa Skibet luve; og omvendt, naar det lægges op, maa Skibet falde af. Det Modsatte finder derimod Sted, naar Skibet sakker; thi da virker Vandets Modstand paa Agtersiden af Roret, og Perpendiculairen af dets Virk- ning falder for efter; saaledes, at naar Roret lægges Bagbord, vil under Sakning Perpendiculairen paa dets Stilling AB falde mod Styrbord og for efter, hvorved Agterskibet hindres i at komme frem efter Directionen PA, og Forskibet vil dreies henimod R. Dette kan ligeledes forsoges med fornævnte Stang eller Stok, naar Snoren fastgjöres noget nærmere Træet end Midten, thi naar den da drages i Retnin- gen mod Træet, vil den, naar dette moder nogen Modstand, dreie sig fra den Side, paa hvilken Modstanden befindes at være. Jo större Farten eller Sakningen er, jo större er ogsaa Rorets Virkning, og da Farten altid vil formindskes, om det end er nok saa lidet, ved at bringe Roret i en Direction, som gjör en Vinkel med Retningen AP, saa bör enhver Forandring i Rorets Stilling skee jevnt, noget langsomt, og ikke være större end höist fornödent; hertil kommer endnu, at en pludselig og voldsom Drej- ning vel tillige forøger Vandets Modstand, men da Virkningen deraf ikke ligesaa pludselig kan forplante sig til Skibet, opnaaes ikke den tilsigtede Hensigt. 1 al Seilads Bi-de-Vind eller rumt bör Rorets Stilling forandres saa lidet, som muligt; ofte tager et Skib en Luv eller læ Giir og kommer tilbage til sin Gours igjen, uden at man behöver at röre Roret, og er man endelig nödt til at stötte for en Giir, bör kun gives lidet Roer, thi ellers vil man faae en ny Giir til den modsatte Side, der atter maa stöttes, hvorved en idelig og skadelig Bevægelse med Roret bliver fornoden. Ethvert Arbeide bör udfores med den muligste Hurtighed og den stræn- geste Orden, kun derved kan man forudsige et sikkert Resultat. Övelse er det eneste Middel, hvorved dette kan opnaaes; men det kan fremmes, naar hver Mand altid, saavidt det er muligt, har sin bestemte Plads ved de forskjel- iige Arbeider, og især derved, at man til alle Arbeider forud fordeler Enhver til det eller de Arbeider, som de skulle udfore. Den Orden, som bör fölges i de almindeligste Manoeuvrer, er folgende: Godtveirs - Mano euv re. Enhver Ende, hvori skal hales, maa först dörhales, for at være Idar. Tilsætte Fokkelæseil. Under Toplæn t stivhales paa den Side, Seilet skal tilsættes. Godset nedgkves og paastikkes. Mærselæseils Yderskjöde vises, en Dreier naies for Blokken, Tampen beholdes inde paa Raaen, og den halende Part skjæres igjennem en Blok i Storröstet, og tjener som Bras. Mærsetaklot,