Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
For at finde A C. For at finde B C.
Log. Sin. Z C 41° 15' 9,81911 Log. Sin Z C = 41° 15' 9,81911
Log. Radius. 10, Log. Sin Z A ==> 48° 45' 9,87612
A B Log. 625 Alen. 2,79588 A B Log. 625 Alen 2,79588
12,79588 12,67200
9,81911 9,81914
C Log. 947,9 Alen .2,97677 B C Log. 712,7 Al. 2,85289
3die Exempel. 1 Trianglen ABC (Fig. 52) er A C = 400, A B = 236 og
B 90°.
A C Log af 400 2,60206 Log. Radius 10,
A B Log. af 236 2,37291 Log. Sin. Z A 53° 51' 9,90713
Log. Radius 10, A C Log. af 400. 2,60206
12,37291 12,50919
.. ,i 2,60206 10,
Log. Sin. Z G 36° 9' = 9,77085 B C Log. af 323.. . 2,50919
Z A + Z C 90»
Z A 530 51'
4de Exempel. I Trianglen ABC (Fig. 53) er AB 35,5, BC — 41,6 og
Z B 90°.
A B Log. 35,5 BC....41,6 Log. Radius Log. Tang. Z A 49° 31' 1,55023 Log. Radius Log. Sec. Z A a 49° 31' A B Log. 33^5 10,
1,61909 10, 10,18760 1,55023
11,61909 1,55023 10,06886 11,73783 10,
A C Log. 54,68 1,73783
90» 0'
Z C 40° 29'
109. Skjævvinklede Trianglers Oplosning.
I enhver Triangel staae Siderne i Forhold til hverandre, som Sinus af
deres overforstaaende Vinkler — det er: (Fig. 54) A B : A C : BG = Sinus
Z G : Sinus Z B : Sinus Z A.
110. Naar to Sider og deres mellemliggende Vinkel ere bekjendte, kunne
de andre Vinkler findes ved folgende Proportion: Summen af de bekjendte
Sider, til deres Forskjel, som Tangens af de ubekjendte Vinklers halve Sum til
Tangens af samme Vinklers halve Forskjel — det er: (Fig. 54) AB-j-AC :
* n * n rr Z B Z C Z- B — /_ C , • g
AB — AG — Tangens -------------: Tangens ——; halve Sum
+ halve Forskjel = den störste Vinkel, halve Sum — halve Forskjel — den
mindste Vinkel.