Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

382 Omvending for Vinden. Begyndelsen, som Kovending; naar Agterseilene, der holdes levende, ere 3| Streg fra tvers over den anden Bong, törnes Boa- serne. Forstötte, brede For, som i Kovending: naar Skibet har luvet 3 Stre- ger, stilles Forseilene efter Agterseilene, slotte med Roret. Dreie til Vinden. Overhale Forstøvningen. Skjærpe agter, anhale Bom- og Agterstagseils-Skjöder, Store-Hals under, Roret ned (ikke altid heelt i Borde). Vinden tvers, overhale Forstötningen For, skjærpe For, slotte med Roret, som i Sidstningen af Kovending. Anmærkning ved Afholdning og Tildreining. Det Förste ligner Begyndelsen af Kovending, den anden Sidstningen af samme Manoeuvre. Dog dersom man ved Afholdningen passerer plat, kommer Sidstningen af Manoeuvren til at ligne Sidstningen af Kovendingen; og hvis man ved Tildreiningen forst skal passere plat,, saa ligner Begyndelsen af denne Ma- noeuvre ogsaa Begyndelsen af Kovending. Der skal være | Streg opbrast for hver Streg man ligger rumt; men da der er Streg at opbrase eller 11 halve Streger, saa braser man en heel Streg op, naar man gaaer fra 9 til 10 Streger rumt. I rum Seilads slottes Rejsningen, ved at stivhale. Undertop- lænter, Mærsegivtouge og Rakketallier j disse maae overhales for Tildreiningen. Kovending for bakke Seil. Denne Manoeuvre bruges kun i Nodstilfælde, hvor man for Sö eller lignende Hindringer ei kan stagvende, eller nægter at vende. Ved denne maa formedelst dens Vigtighed, og fordi det almindeligst kommer an paa at tabe saa lidt i Luven, som muligt, Opmærksomheden og Hurtigheden om muligt foröges. 1. Naar man ei önsker svær Saltning. Bjerge Storseil, Mesan- og Agter- stagseil. Roret i Læ, og Forseilene ombrases, naar de ere levende. Holde Agterseilene levende, Klyver- og Stagseils-Skjöder losses. Naar Vinden er tvers, lader man Agterseilene fylde, for at give Skibet lidt Fart, og Roret lægges den anden Vei, naar Sakningen ophorer, hvis Skibet dreier langsomt; men dreier det hurtigt og altsaa har megen Sakning, vedbliver man at holde Agterseilene levende, og handler iövrigt, som i Kovending. Naar Skibet faaer Fart, skiftes Roret, om det ei für er skeel. 2. Dersom man önsker svær Sakning og at beholde Luven. Naar formeldte Seil ere bjergede, Roret lagt ned etc., brases alle Seil bakke, men Agterseilene kun fiirkant, for at give Sakning. herved vil Skibet dreie endnu hurtigere; naar Vinden er tvers, holdes Agterseilene levende. Resten, som for. Ondtv eir s - AI an o euv r e. Tilsætte Undersell. Toplænterne stive, Givtougene for, og Gaardingerne stive og tilkastede. Luv-Noktakler nedskages (eller opsættes) og hugges i Stropper paa eller ved Bras-Armen agter, og i Stor-Rösterne fra For, hales stive. Gjöre