Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

381 Uglefangning. Er en ufrivillig Stagvending, eller det: at Skibet imod den Commanderendes Villie luver i Vinden eller endog gaaer igjennem Vinden. Dette kan bevirkes ved slet Styring, Vindspring, Sö af en fornylig herskende Vind, maaskee Ström, o. a. Forebygge Uglefangning. Roret lægges op, losse Agterstagseils Skjöder, give op Mesanen, brække op i Klyver- og Forstagseils-Skjöder til midtskibs. Hjel- per dette ikke, stikkes op Fokkehals, og Forseilene ombrases; naar man da er faldet 4 Streger, brase af? eller om For, haler ud Mesanen, haler Agterstagseils- Skjöder, losser Klyver- og Forstagseils-Skjöder. Naar Skibet luver, skjærpes for. Hjelper dette ikke, og Skibet vedbliver at luve, saa kan man enten vedblive Manoeuvren, som om man havde stagvendt, eller lade Skibet gaae heelt rundt. Som Stagvending. Dersom Skibet har luvet raskt til Vinden, eller Vind- spring har foraarsaget denne Manoeuvre, er det muligt, at man ei har brast Forseilene om; da stikkes op Halse, naar Vinden er forind, Klyver- ogForstag- seils-Skjöder losses, og man bærer sig iövrigt ad aldeles som i en Stagvendin" • naar Skibet har faaet Fart, kan man vende igjen. Dersom Forseilene ere ombraste, bærer man sig ad, som für, naar Vinden er forind, undtagen at Klyver- og Forstagseils-Skjöder blive staaende, eller hales Ilak midskibs ind, om de ei ere det. Egenligt skulle Forseilene brases tilbage, men man gjör det ikke. Heelt rundt med uombraste Forstil. Naar Vinden er forind, bjerges Storseil, Mesan og Agterstagseil; Agterseilene ombrases over den anden Boug, iövrigt, - som naar Vinden er agterind i en Kovending. Naar Agterseilene begynde at fylde, holdes de levende, iövrigt som Kovending. Naar faldes rundt, og Forseilene ei ere ombraste, kan man, med Klyver- og Forstagseils-Skjöder halte, lade Alting staae urört, indtil alle Seil blive le- vende, da bredes For, Roret lægges for Fart, og Manoeuvren er iövrigt som Slutningen af en Kovending. Ere Forseilene ombraste, maae de brases tilbage igjen, for at paaskynde Manoeuvren. Omvending. Er en Manoeuvre, hvorved Skibet dreier 16 Streger, og kom- mer altsaa til at anlægge modsat Cours. Omvending igjennem Vinden. Præcautioner, Fordeling og Begyndelsen er som til Stagvending; naar Vinden er forind, brases Agterseilene om, men tör- nes, naar Ræerne ere 3| Streg fra tvers eller 2 Streger opbraste over den anden Boug. Underl'oplænter, Mærsegivtouge og Rakketallier stivhales, for at slotte Ræerne i, Rullingerne. Naar Skibet er faldet til Vinden er tvers, stilles Forseilene efter Agterseilene. Roret maa passes, som i Stagvending. Give op i Luv-Store-Givtoug.