Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
380 er standset, lægges Roret midtskibs, man kan da brase Krydsseilet om og skjærpe det over den anden Boug, men det er ikke altid nødvendigt. Store- mærsseil maa ei ombrases, thi dets Dreinings Virkning er ubetydelig. Naai Sakningen begynder, lægges Roret den anden Vei. Naar Fokken er aldeles bak (bak til Halsbarmen), stikkes op Fokkehals, opgives Store-Stænge-Stagseil og Aben, Agterbraser og Bugliner stivhales. Naar Vinden er ret forind, losses Aglerseils Bugliner, Seilene ombrases raskt og skjærpes over den anden Boug, passe at stoppe Seilene i Buglinerne, passe at torne de Luv Bovenbraser saa tidligt, at Ræerne kunne være tilbørlig opbraste. I rask Kuling og godt Stagvendingsveir kan man brase Agterseilene om, naar Vinden er omtrent paa Streg nær forind, Blinderaaen tridses, Stagseilene og Klyver hales over Staget, Bommen over. Naar Skibet er faldet omtrent 4 Streger, det er: naar Krydsseilet begynder at fylde, braser man af eller om For; om Roret ei er lagt for Sakning, lægges det nu den anden Vei. Brase af er: at brase levende, dette gjör man i Löi- Kuling. Brase om er i at skjærpe Seilene over den anden Boug, dette gjör man i frisk Kuling. Naar Skibet begynder at luve, hales Klyver- og Stagseils-Skjö- der og støtter med Roret, ifald man har brast om For, ellers skjærper man til- lige Forseilene. At stolte med Roret er: at lægge det saaledes, at Skibet, naar det kommer til Vinden, ligger stadig Cours. Reebs Udstikning. Sætte Reebtallierne stive, om det ei er sidste Reeb; thi da ville Reebtallierne forhindre Raaens Nedfiring. Fordele. Naar Raaen er firet nogle Fod, gjöres Faldene fast, Toplænterne hales stive og tilkastes, og naar Raaen er vel opbrast, det er: naar den ei ligger an mod Læ-Stængevant, gjöres Luv-Bras fast, og Læ hales stiv. Er det sidste Reeb, hales lidt op i Reebtallierne. Folkene fange Læseils-Spirene op, og er der kun 2 Mand paa hver Side, gjör den forstø hver anden Seising los fra Bugen ud efter og gaaer til Stikbouten, som han tager saamange Slags af, at han i de övrige kan stoppe Seiletj den anden Mand gjör de övrige Seisinger los 02 tilseer, at de alle ere overhalte for alt, Rakken, Læ-Stængevant-Bram- skjöde, Perten, Brasen og Nokperten. Seisingerne gjöres los fra Bugen og ingen springes over. Naar alle Seisingerne ere overhalte, affires Stikbouterne paa eengang. Losse og overhale Reebtallierj ere Mærseskjodcr ei for, da ! skoddes de for. Læseilsspirene nedfires og fanges. Fordele. Heise i Faldene, og styre Seilene levende op i Braserne, til Læ-Liig er strakt med tilbørligt Opbrasning, da hales Buglinen. Ligger man rumt, naar Rebet udstikkes, maae alle Gaardinger hales stive, naar Raaen er forstottet. Er det sidste Reeb der udstikkes, tages Stuttallierne af Mærseraaen.