Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

 379 ligger stagviis, agter fra, paa den Side man vil falde fra og noget foran for tvers. Hive ind paa Varpet, til Vinden kommer et Par Streger ind paa den Boug, man vil falde fra, tilsætte og stille Seilene. Ankeret lettes. Varpet maa stoppes og fires efter Omstændighederne, til Skibet cr faldet 4 Streger, da det kastes los. Lette med Seilene beslaaede med Stutgarn. Gjöre Seilene los, duge op. som til at beslaae, slange Buglinerne til Nokken, og et Kabbelgarn paalægges, til- bage til Bugen og et Kabbelgarn der, beslaae Seil og Bugline med Kabbelgarn (Stutgarn), hale Bugt op i Mærset af Skjöderne, tage Seisinger om Seilet i Bu- gen, og en Mand ved dem. Raaen heises saa höit, at Skjöderne magelig kunne komme for, og Ræerne stilles. Hive ind, i Almindelighed lettes, og naar Ankeret er oppe, tilsættes Sei- lene; forskjellige Omstændigheder kunne give Anledning til forskjellige Ma- noeuvrer. Vending er den Manoeuvre, hvorved Skibet overgaaer fra Bi-de-Vind over den ene Boug, til Bi-de-Vind over den anden. Kovending. Först 10 Stregers Affald, til Vinden er agter ind, dernæst 10 Stregers Anluvning. Först betage Agterseilene deres Virkning til at luve, bjerge de Agterseil, man ei kan holde levende, nemlig: Storseil, Mesan og Agterstagseilene. Fordele Folk. Brase levende, Roret op. I löi Kuling kan man lægge Roret op og brase levende paa eengang. Naar Vinden er tvers, stikkes op Fokkehals. Ag- terseilene holdes bestandig levende, til de ere skjærpede over den anden Boug. Naar Vinden er paa et Par Streger nær agter ind, bredes for. Jo hurtigere Skibet dreier, jo tidligere bredes for, da man bör være klar, til Vinden er agter ind. Naar Vinden er agter ind, tridses Blinderaaen, Klyver og Stagseil hales over Staget, Storestænge-Stagseil opgives; tilsætte Mesanen, Agterstagseilene og Storseilet; naar Vinden er tvers, skjærpes For, hale Klyver- og Stagseils-Skjö- der og stolte med Roret. Stagvending. Man skal luve 6 Streger og falde 6 Streger. Til Stagven- ding anseer man det fordeelagtigt, at Roret fores mellem | og | Slag (af Rattet) til Luvart. Nu eftersees, om Skibet ligger fuld og bi, det er: om det ligger saa nær Vinden, det kan komme med fulde og skjærpede Seil. Skibet maa ingen Læ-Giir tage, naar Vendingen skal begynde, med en Luv-Giir er det bedst at begynde Vendingen. Kuler det frisk, lægges Roret ned, losses Klyver- og Forstagseils-Skjuder; firer paa Fokkekjöde, .om Skibet ikke luver villigt. Naar Storseilet bliver levende, stikkes Storehals op. Naar Forseilene staae mellem levende og bak, kan man strække paa Boven-Forseils-Bugliner, oni Skibet luver langsomt, men hales igjen, naar Seilene ere bakke. Naar Farten