Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

378 Naar der er indhivet til et af formeldte Mærker, sættes Pal, Stopper paa Touget tæt ved Klydset. Saaamange Seil los, at man kan have Skibet under Commando, i Almindelighed 3 Mærsseil, Klyver og Mesan. Fordele Folk. Paa svære Skibe en Mand paa hver Underraanok for at vise Mærseskjoder. Dirke op, lade falde Mærsseil, rive ud i Mærsebugliner, skodde for og kaste Seilet ud af Mærset. Kunne Skjoderne ei komme for, gives Seilet f Heisning, hvorved det bedre kommer fri af Mærset. Mærsseilene heises, stille Agtersellene efter Seiladsen, Forseilene 4 Streger indbraste over den B.oug, man vil falde Ira. Roret lægges for Sakning, hvis man ei har Ström forind, i hvilket Tilfælde det lægges for Fart. Stikke en Ende paa Boien. Gaaer der So, da falde alle Læporte. Folkene til Spils og hive om. Katten afskages klar til at hugges. Kiptaklet afskages til Paahugning. Er der saameget Toug ude, at der skal brækkes Bugt, maa dette ei skee, naar Ankeret er i, eller nær ved Letning. Holder Ankeret haardt, kan en Vifte paasættes (enkelt Vifte er et Kabbeltoug fast paa Touget, igjennem en Kasteblok om Masten ved Storlugen, op igjennem denne og til Forspillet. Dobbelt Vifte staaer fast om Stormasten, igjennem en Kasteblok paa Touget, igjennem Blokken ved Storlugen og op til Forspillet). Folk klar ved Klyverfald, Skjödet halt paa samme Side, som Forseilene ere ind- braste til. Naar Ankeret er let, heises Klyveren, Roret lægges ned, hvis det har været lagt for Fart; frygter man for at falde den forkeerte Vei, kan et Springskjöde sættes paa Klyveren fra Blinderaaen paa samme Side Skjödet er halt. Naar Klyveren kan staae fuld, hales den over Staget, og Skjödet hales paa den anden Side; vil man ligge opbrast under Katning og Kipning, hales Klyveren ned, naar Skibet er faldet omtrent 4 Streger, og Mesanen udhales. Vil man ligge Bi-de-Vind strax, biases af For (det er: levende), naar man er faldet 4 Streger, og haler Mesanen ud; naar Skibet begynder at luve, hales Kly- verskjöde, og slottes med Roret. Skal man styre rumt ud, da, naar Skibet er faldet til paa et Par Streger nær Coursen, stilles Forseilene efter Agterseilene, og slottes med Roret. Naar Ankerslokken kommer i Vandskorpen, sættes Pal. Katten hugges, en Stopper paasættes Touget tæt ved Klydsct, seiser af, haler en Bugt frem, saa lang, som fra Klyds til Kranbjelken, sætter en Stopper paa. Alle Mand til Katten, hale dör, aabne den forreste Stopper, katte op, skjære Pertyrhnen, hugge Kiphagen, opgaae Katten, skage af, hugge ud, kippe op. Har man ligget opbrast, brases nu om For, og heises Klyveren med affiret Skjöde, til Skibet be- gynder at luve, da hales Klyverskjöde, og Forseilene skjærpes. Tilsætte Seil efter Kulingen, Katten paa Læggen, katte höiere op, tage liere Stag af Röst og Pertyrline. Op-, Ind- og Nedsurringer paa, Touget udstikkes, Klydbproppe isættes. Leite med Spring. Ligger man saaledes opsvaiet for Strömmen, at man har Vinden ind paa den Side, man vil falde til, saa fores Varp ud, naar man