Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
386
Kan man ei tilsætte Fokkestagseil for Kulingen, saa kan man i dets Sted
heise en Presenning op paa Ydersiden af Luv-Fokkevant, og lade Skibet falde
for denne, der da vil blæse bort, naar Vinden faaer fat paa den anden Side
deraf. Man kan ogsaa lade Folkene entre op i Luv-Fokkevant og Skibet falde
af for dem, men dette maa skee med Forsigtighed, da de mange Folk staae
hverandre i Veien, og ved Overhalingerne, da Vandet slappes, kan let En
falde overbord.
Ligger man bi for Takkel og Toug, er Fremgangsmaaden den samme.
Ligger man for Stormseilene Mesan, Aben, Store- og Fokke-Stagseil, da
bjerges Mesanen, Aben, Store-Stagseil. Resten som for. Vending, naar
man har rebede Mærsseil, skeer som almindelig Kovending, men med al den
Forsigtighed, som Omstændighederne fordre, og som i det Foregaaende er
berört.
Kappe og gaae Seil. Dette kan skee, naar man ligger paa en Kyst eller
aaben Rhed, hvor man frygter, at Anker eller Toug skal svigte, og man i det
Tilfælde ei, med paalands Vind, kan söge Læ eller bedre Ankerplads, følgelig
maatte forlise. Naar man derfor i stormende Veir, ved slig Leilighed mærker,
at Vinden tegner til at blive paalands, ved at skamfile mere og mere om, da
bör man gaae tilsöes, för Vinden bliver saaledes, at man ei kan klare Landet
fra sig. Sætter det op at blæse en Storm strax med paalands Vind, og man
ei kan klare Landet fra sig, da maa man blive liggende, og saameget muligt
sorge for, at Skibet ligger fast. Vil man gaae Seil, da maa man kappej thi
man kan ei faae Ankeret lettet, da man ikke tör lade Skibet drive, medens det
ophives, kattes og kippes; ikke heller kan man strax styre Cours, naar Ankeret
gaaer med, thi det vilde da ved Bevægelserne i Soen hugge mod Bougen, indtil
det blev kippet, og dette Arbeide, saavelsom Katningen, vilde være meget van-
skeligt. Ligger man for to Ankere, lettes det ene forsigtigt, og tallies ind
paa det andet Toug under Indhivningen, og enten kaste ny Bugt til Beddings
eller sætte Knækstoppere paa det indkomne Toug, for at lade det gaae ud, naar
det andet Anker rippes med; det hjemhivne Anker maa kattes og kippes strax.
Man tager da et Kabbeltoug ud agter fra paa den Side, man vil falde
! hiver)
[ det stivt. Brænde lægges under Kab-
haler)
beltouget; Öxe haves klar til Kapning, saavel her, som ved Beddingen. Man
tager Krydspeiling, for at kunne finde Ankeret igjen, (da det kan have rippet
med), sætter Boie og Boiereeb paa Touget udenfor Klydset. Forræerne brases
ind paa den Side, man vil falde fra; Agterræerne saaledes, at de ville
komme i Vindens Direction, naar man er under Seil. En Surring lægges
paa Midten af Fore-Mærsseil, om Seil og Raa, den luv eller forreste Deel