Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
386 Kan man ei tilsætte Fokkestagseil for Kulingen, saa kan man i dets Sted heise en Presenning op paa Ydersiden af Luv-Fokkevant, og lade Skibet falde for denne, der da vil blæse bort, naar Vinden faaer fat paa den anden Side deraf. Man kan ogsaa lade Folkene entre op i Luv-Fokkevant og Skibet falde af for dem, men dette maa skee med Forsigtighed, da de mange Folk staae hverandre i Veien, og ved Overhalingerne, da Vandet slappes, kan let En falde overbord. Ligger man bi for Takkel og Toug, er Fremgangsmaaden den samme. Ligger man for Stormseilene Mesan, Aben, Store- og Fokke-Stagseil, da bjerges Mesanen, Aben, Store-Stagseil. Resten som for. Vending, naar man har rebede Mærsseil, skeer som almindelig Kovending, men med al den Forsigtighed, som Omstændighederne fordre, og som i det Foregaaende er berört. Kappe og gaae Seil. Dette kan skee, naar man ligger paa en Kyst eller aaben Rhed, hvor man frygter, at Anker eller Toug skal svigte, og man i det Tilfælde ei, med paalands Vind, kan söge Læ eller bedre Ankerplads, følgelig maatte forlise. Naar man derfor i stormende Veir, ved slig Leilighed mærker, at Vinden tegner til at blive paalands, ved at skamfile mere og mere om, da bör man gaae tilsöes, för Vinden bliver saaledes, at man ei kan klare Landet fra sig. Sætter det op at blæse en Storm strax med paalands Vind, og man ei kan klare Landet fra sig, da maa man blive liggende, og saameget muligt sorge for, at Skibet ligger fast. Vil man gaae Seil, da maa man kappej thi man kan ei faae Ankeret lettet, da man ikke tör lade Skibet drive, medens det ophives, kattes og kippes; ikke heller kan man strax styre Cours, naar Ankeret gaaer med, thi det vilde da ved Bevægelserne i Soen hugge mod Bougen, indtil det blev kippet, og dette Arbeide, saavelsom Katningen, vilde være meget van- skeligt. Ligger man for to Ankere, lettes det ene forsigtigt, og tallies ind paa det andet Toug under Indhivningen, og enten kaste ny Bugt til Beddings eller sætte Knækstoppere paa det indkomne Toug, for at lade det gaae ud, naar det andet Anker rippes med; det hjemhivne Anker maa kattes og kippes strax. Man tager da et Kabbeltoug ud agter fra paa den Side, man vil falde ! hiver) [ det stivt. Brænde lægges under Kab- haler) beltouget; Öxe haves klar til Kapning, saavel her, som ved Beddingen. Man tager Krydspeiling, for at kunne finde Ankeret igjen, (da det kan have rippet med), sætter Boie og Boiereeb paa Touget udenfor Klydset. Forræerne brases ind paa den Side, man vil falde fra; Agterræerne saaledes, at de ville komme i Vindens Direction, naar man er under Seil. En Surring lægges paa Midten af Fore-Mærsseil, om Seil og Raa, den luv eller forreste Deel