Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
387 gjöres los. Undertoplænter og Foremærse-SkjOder stive. Na tilsættes den Deel af Fore-Mærsseil, der er gjort los, og paa samme Tid stikkes Toug med For- sigtighed; naar Skibet er faldet omtrent 1| Streg, kappes Touget, Roret lægges for Sakning, naar man er faldet 4 Streger, kappes Varpet, om det ei er sprun- get; man braser om For, tilsætter Seil, styrer rumt ud fra Landet, og dreier til, naar man er vel klar af det. Ankre i Storm. Toug stikkes i 3 Ankere. Klydssække isættes for Sö. Begge Kranankerne gjöres fuldkommen klare, loug hales paa Dækket, heelt Toug af Daglig. Dobbelt Beddingsslag. Knækstoppere paasættes, saamange der er Plads til. Faste Stoppere, Ka- stestoppere, Svakkenhalse paa i Agterhaanden, svensk Stopper ved Beddingen for Tougstikning. Bjerge Fokken, som man i Almindelighed kommer ind for, saa tidligt, at man har saa liden Fart som muligt, naar man kommer til sin Ankerplads. Klydssækkene udtages. Man dreier til lidt forenfor og lidt til Luvart af sin Ankerplads, lader Daglig-Ankeret falde og stikker Toug, brase efter Vinden strax, stryge Bramstænger og Underræer, bouge Pligten af. Lade Töiet falde og stikke paa begge Tougene; Bramstængerne tages til Dæks. Lade Pligten falde. Læggeren klargjöres, Touget istikkes, den afbouges, og et Varp- anker kattes til den, ved at slikke et Boiereeb i Varpankeret og fastgjöre den anden Tamp om Krydset af Læggeren. Fastestængerne stryges, Mærseræerne kastes langskibs, alt for Vindfang. Lade Varpankeret falde, naar Loierebct er stivt, falder Læggeren. Ligger man endnu ei fast, saa niaa man kappe Ma- sterne', dog beholder man gjerne Fokkemasten staaende, for at kunne tilsætte et Forseil og styre ind paa Land, om Skibet endnu driver, og der er en blöd Grund, hvorpaa det er at formode, Skibet ikke vil blive sönderslaaet, før Mandskabet er bjerget. Masterne kappes saaledes: Man gjör et Kabbeltoug fast om Masten, lidt neden for det Sted, den skal kappes, bringer dette i Læ, altsaa agterud, om man ligger vindret, igjennem en Kasteblok, kaster til Spils og hiver stivt. Et Kabbeltoug gjöres fast foran for Masten, tages udenom Læ- Vant, hiver det stivt og kaster til j ligger man vindret, er delte unødven- digt. Dette er for at kappe Læ-Vant. Et Indhug gjöres i Masten paa den Side, den skal falde til; naar dette er skeet, lader man alle Mand gaae til Luvart, kapper luv Talliereeb, eller om man ligger vindret, Stagtallierebet; Masten falder, og man kapper den fra sig saa snart muligt. Rundholterne kastes overbord og flaades sammen, for at bjerge Mandskabet, om Skibet gaaer paa Land. Driver Skibet endnu raskt, gjör man bedst i at kappe Tougene, tilsætte et Fokkestagseil eller Sligt, som maa haves i Beredskab og styre paa Land. Naar man stöder, udtages Roerpinden. Naar man kommer Grunden nær, maa man, om man ei har Seil paa, lade et Varpanker falde, hvis