Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
387
gjöres los. Undertoplænter og Foremærse-SkjOder stive. Na tilsættes den Deel
af Fore-Mærsseil, der er gjort los, og paa samme Tid stikkes Toug med For-
sigtighed; naar Skibet er faldet omtrent 1| Streg, kappes Touget, Roret lægges
for Sakning, naar man er faldet 4 Streger, kappes Varpet, om det ei er sprun-
get; man braser om For, tilsætter Seil, styrer rumt ud fra Landet, og dreier
til, naar man er vel klar af det.
Ankre i Storm. Toug stikkes i 3 Ankere. Klydssække isættes for Sö.
Begge Kranankerne gjöres fuldkommen klare, loug hales paa Dækket, heelt
Toug af Daglig. Dobbelt Beddingsslag.
Knækstoppere paasættes, saamange der er Plads til. Faste Stoppere, Ka-
stestoppere, Svakkenhalse paa i Agterhaanden, svensk Stopper ved Beddingen
for Tougstikning. Bjerge Fokken, som man i Almindelighed kommer ind for,
saa tidligt, at man har saa liden Fart som muligt, naar man kommer til sin
Ankerplads. Klydssækkene udtages. Man dreier til lidt forenfor og lidt til
Luvart af sin Ankerplads, lader Daglig-Ankeret falde og stikker Toug, brase
efter Vinden strax, stryge Bramstænger og Underræer, bouge Pligten af. Lade
Töiet falde og stikke paa begge Tougene; Bramstængerne tages til Dæks. Lade
Pligten falde. Læggeren klargjöres, Touget istikkes, den afbouges, og et Varp-
anker kattes til den, ved at slikke et Boiereeb i Varpankeret og fastgjöre den
anden Tamp om Krydset af Læggeren. Fastestængerne stryges, Mærseræerne
kastes langskibs, alt for Vindfang. Lade Varpankeret falde, naar Loierebct er
stivt, falder Læggeren. Ligger man endnu ei fast, saa niaa man kappe Ma-
sterne', dog beholder man gjerne Fokkemasten staaende, for at kunne tilsætte
et Forseil og styre ind paa Land, om Skibet endnu driver, og der er en blöd
Grund, hvorpaa det er at formode, Skibet ikke vil blive sönderslaaet, før
Mandskabet er bjerget. Masterne kappes saaledes: Man gjör et Kabbeltoug
fast om Masten, lidt neden for det Sted, den skal kappes, bringer dette i Læ,
altsaa agterud, om man ligger vindret, igjennem en Kasteblok, kaster til Spils
og hiver stivt. Et Kabbeltoug gjöres fast foran for Masten, tages udenom Læ-
Vant, hiver det stivt og kaster til j ligger man vindret, er delte unødven-
digt. Dette er for at kappe Læ-Vant. Et Indhug gjöres i Masten paa den
Side, den skal falde til; naar dette er skeet, lader man alle Mand gaae til
Luvart, kapper luv Talliereeb, eller om man ligger vindret, Stagtallierebet;
Masten falder, og man kapper den fra sig saa snart muligt. Rundholterne
kastes overbord og flaades sammen, for at bjerge Mandskabet, om Skibet gaaer
paa Land. Driver Skibet endnu raskt, gjör man bedst i at kappe Tougene,
tilsætte et Fokkestagseil eller Sligt, som maa haves i Beredskab og styre paa
Land. Naar man stöder, udtages Roerpinden. Naar man kommer Grunden
nær, maa man, om man ei har Seil paa, lade et Varpanker falde, hvis