Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

——— 30 Den terrestriske Deel. Jordens Figur. 3. Jorden er et kugledannet Legeme; dette kan ikke bemærkes ved en ligefrem Beskuelse af dens Overflade, især paa Landjorden, hvor mange Slags Gjenstande indskrænke Synskredsen, og hvor Bjerge, Höie og Dale gjöre Under- søgelsen vanskelig, om ikke umulig; men naar man paa en Söreise fjerner sig fra Land, vil endog en lidet opmærksom Iagttager snarligen bemærke, at de lavere Gjenstande tidligere forsvinde, de höiere derimod senere, uagtet disse ofte ere baade længere borte og mindre i Omfang, end hine. Gaaer man höiere op paa Skibet (tilveirs), ville nogle af de forsvundne Gjenstande atter blive synlige, uagtet Skibet er længere fra Kysten end det var, da de forst forsvandt. Det samme finder paa lignende Maade Sted ved Synet af langt borte værende Skibe; man seer först de överste mindre Seil og Stænger, medens de lavere större Seil og Skroget endnu ere skjulte for Öiet, og gaaer man tilveirs, vil man see mere af det andet Skib, end man kan see fra Dækket. Var Havets Overflade (eller Jorden) flad, saaledes som i Fig, 61 er viist, vilde et Object AB, saasnart det blev synligt, sees ligefra Toppen til Foden. Simpel Eftertanke maa altsaa lede til den Slutning, at Havets Overflade hæver sig mellem to, fjernt fra hinanden værende Gjenstande, og at denne Ophöining skjuler visse lavere Dele af Land eller Skibe, medens andre höiere Gjenstande ere synlige over den. Dette er Tilfældet, hvor man end er paa Jordens Overflade; den maa altsaa have denne Forhöining paa alle Steder, eller have en kugleformig Dannelse. Af Fig. 62 sees, at naar Jorden har ovenanførte Dannelse, vil man fra B ikkun see den Deel A D af hele Objectet AC; derimod vil man fra H see AF, og fra Siedet G næsten hele Objectet. Befinder Observator sig i C, vil ha» slet Intet see af Skibet B G; er han i E, vil han see Mersseilene; fra D vil han see Dækket, og fra A seer han næsten hele Skibet. Endvidere har man seet, ved Reiser rundt om Jorden, at naar man, efterat have forladt et Sted, bestandig seilede Öster eller Vester efter, kom man om- sider tilbage til samme Sted igjen, hvilket ikke kan skee uden paa en Kugles eller Cylinders Overflade; men da Forhöiningen viser sig i alle Directioner, kan Jorden )’kke være cylindrisk; thi paa Cylinderen er ingen saadan Forhöining efter Længden; Jorden maa altsaa være kugledannet. Astronomiske Observationer, som siden skulle omtales, have tillige viist, at Jorden har denne kugleformige Dannelse. Det kunde formodes, at de Bjerge og Dale, som findes paa Jorden, maatte kuldkaste denne Slutning, at Jorden er et rundt, kugledannet Legeme; men dette er ingenlunde Tilfældet; thi det höieste Bjerg, man nu kjender, Dhaivalagiri, et af Himmalaya-Bjergene i Indien, er kun omtrent 4330Toiser eller omtrent 4476